Fangstmetode - Notfiskeri
Notfiskeri
Fiskeri med not bruges ved store havdybder som f.eks. i Nordsøen. Især ved fiskeri af fritsvømmende stimefisk som f.eks. sardin, makrel, ansjos, brisling og sild, benyttes noten. Fangstmetoden stammer fra begyndelsen af forrige århundrede, da det tunge net blev trukket op ved håndkraft. I takt med indførelsen af maskinelle hjælpemidler , og i særdeleshed indførelsen af kraftblokken i begyndelsen af 1960’erne, er notens kapacitet kraftigt forøget. Noter varierer i størrelse, men nogle kan mageligt indhegne “ti fodboldbaner” og nå ned til 200 meters dybde.
Sådan ser en not ud
Noten er en stor netvæg, som sættes rundt omkring en fiskestime. I nettets underkant er monteret en stålwire; når kutteren har sluttet sin cirkelsejlads, og nettet er sat ud, hales wiren ind, indtil nettet er lukket i bunden. Derefter hives noten ind på fartøjet, indtil der kun er den del af noten tilbage, hvori fisken befinder sig. Nettet tømmes for fisk ved hjælp af en pumpe.
Rødtunge – Microstomus kitt
Rødtungen regnes af nogle for den fornemste repræsentant for rødspættefamilien.
Sandart – Stizostedion lucioperca
Mange lystfiskere har igennem tiderne jublet, når de troede, de
Skalle – Rutilus rutilus
Skallen er den mest almindeligt forekom-mende fisk i danske søer.
Skrubbe – Platichthys flesus
Skrubben er ikke almindelig i Nordsøen, da den foretrækker at
Skærising – Glyptocephalus cynoglossus
Skærisingen har en giftig pig ved siden af gattet. I
Slethvar – Scophthalmus rhombus
Slethvarren minder meget om pighvarren, men skællene er normalt udviklede.
Sperling – Trisopterus esmarki
På grund af sin hyppige forekomst spiller -sperlingen en stor
Stalling – Thymallus thymallus
Det latinske navn hentyder til den lette -timianduft, der udgår
Stenbider – Cyclopterus lumpus
Stenbiderhunnen kaldes på dansk kvabso eller kulso. Stenbiderrognen, dansk kaviar,
Strandsnegl – Littorina littorea
I Stenalderen blev strandsneglene spist i store mængder af vore
Taskekrabbe – Cancer pagurus
Taskekrabben er langt billigere end hummeren. I Danmark spises normalt
Troldkrabbe – Lithodes maja
Troldkrabben ligner fuldstændig en ægte -krabbe, men tilhører faktisk slet
Ålekvabbe – Zoarces viviparus
Ålekvabben forekommer hyppigt i farvandene omkring Danmark, og her fanges
Rokke – Raja batis – Raja clavata
Skaden og sømrokken er to væsentlige medlemmer af rokkefamilien. Karakteristisk