Tobisen - eller sandgrævlingen, som den også kaldes - er næst efter torsken den økonomisk mest betydningsfulde fiskeart for dansk fiskeri. Hvad fangstmængder angår, er det langt den vigtigste fisk. Mellem 30% og 50% af det samlede danske fiskeri består af tobis.
Tobis – Ammodytes tobianus
Færøsk:
Nebbasild
Islandsk:
Sandsíli
Norsk:
Tobis siler
Svensk:
Tobis
Finsk:
Tuulenkala
Tysk:
Sandaal/Sandspierling
Engelsk:
Sand eel
Fransk:
Lançon
Latinsk:
Ammodytes tobianus
Udbreddelse
Kendetegn
Kyst- og havtobis eller sandgrævling er en lang slank fisk, der bl.a. kan kendes fra tobiskongen på, at den mangler de to spidse tænder i ganen. Den anvendes hovedsagelig til fiskemel og fiskeolie, men bruges også som agn. Den er en fin spisefisk med hvidt delikat kød, som er let at udbene.
Størrelse
Tobisen bliver op til 30 cm lang.
Fangstperiode
Tobisen er en stationær fisk, og kun i sommermånederne svøm-mer den frit rundt i længere perioder for at finde føde. Det meste af fiskeriet foregår derfor i perioden fra marts til juli.
Levested
Tobisen lever fra 10 til 100 meters dybde, og den foretrækker grov sandbund. Her graver den sig ned og gemmer sig, når farer lurer.
Føde
Føden består af krebsdyr og fiskeyngel.
Kønsmodning
Tobisen bliver kønsmoden, når den er 2 år gammel. Hunnen gyder op til 30.000 æg pr. gydning. Æggene ligger på bunden og udklækkes efter tre uger.
Næringsværdi (pr 100 g)
Not a valid elementor page
