I Stenalderen blev strandsneglene spist i store mængder af vore forfædre. Nu om stunder skal man til Frankrig og Italien for at få sneglene serveret.
Strandsnegl – Littorina littorea
Færøsk:
Fjørukúvingur
Islandsk:
Fjöru doppa
Norsk:
Strandsnegl, purpursnegl
Svensk:
Strandsnäcka
Finsk:
Rantakotilo
Tysk:
Strandschnecke
Engelsk:
Periwinkle
Fransk:
Bigorneau
Latinsk:
Littorina littorea
Udbreddelse
Kendetegn
Der findes omkring 100 arter af strandsnegle fordelt på 25 slægter og underslægter. Strandsneglen tåler at være uden vand-dækning i flere dage. Dyret er da helt trukket ind i skallen, og skallåget slutter tæt til randen. Selve skallen er rund og meget solid. Farven er normalt mørkegrå, ofte med spiralformede lyse streger. Sneglen smager udmærket. Den koges, derefter fjernes skallåget og med en nål udtages den spiralformede snegl. Når man i Frankrig spiser retten "Fruits de mer" (havets frugter), er strandsneglen en uundværlig ingrediens.
Størrelse
Strandsneglen måler højst 2,5 cm.
Fangstperiode
Sneglen kan fanges året rundt.
Levested
Strandsneglen lever overalt i danske farvande nær kysterne
Føde
Strandsneglen lever af alger, som den skraber af underlaget med sin raspetunge.
Kønsmodning
Ved ebbe lægger strandsneglen sine æg på sten. Ægkapslerne har en karakteristisk form, nærmest som en militærhjelm i ministørrelse. Når højvandet skyller ind over stenene, fører det ægkapslerne ud i vandet, og æggene gennemløber deres udvikling i de frie vandmasser.
Næringsværdi (pr 100 g)
Not a valid elementor page
