Det latinske navn hentyder til den lette -timianduft, der udgår fra stallingens kød. Stallin-gen er fluefiskeres yndlingsmål, da deres favorit-spise er insekter, der flyder på vandoverfladen.
Stalling – Thymallus thymallus
Norsk:
Harr
Svensk:
Harr
Finsk:
Harjus
Tysk:
Äsche
Engelsk:
Grayling
Fransk:
Omble
Latinsk:
Thymallus thymallus
Familie
Udnyttelse
Udbreddelse
Kendetegn
Stallingens langstrakte kropsform ligner ørredens, men dens rygfinne er væsentlig højere. Farven varierer meget, ryggen kan være blålig, grønlig eller grå med sølvagtige sider. Desuden har den spredte sorte pletter og mørkegule længdestriber. I yngle-tiden ændrer kroppen farve til grøngylden, ryg- og gatfinner er flammende røde. Kødet er hvidt og fast med en fremragende smag, men stallingen kan næppe købes hos fiskehandleren, da den er ret sjælden.
Størrelse
Mindste fangstmål for stalling er 33 cm. Normal maximal størrelse er 70 cm og 3 kg, men i Danmark fanges langt mindre eksemplarer. Den danske rekord fra 1984 er da også kun på 1,4 kg. Verdensrekorden er finsk og fra 1956, hvor et eksemplar på 6,7 kg blev fanget.
Fangstperiode
Stalling er totalfredet fra 15. marts til 15. maj.
Levested
I Danmark fandtes stallingen kun i den del af Vestjylland, der ikke var dækket af is under sidste istid. For nogle år siden lykkedes det med held at udsætte den i Gudenåen og i Uggerby Å i Vendsyssel. Stallingen lever i åer, floder og søer, hvor vandkvaliteten er i top. Den er meget sårbar over for forurening. Som ungfisk lever stallingen i stimer, men når den bliver ældre, er det en typisk "enegænger".
Føde
Stallingen lever af insekter, der sidder på vandoverfladen og af orme og snegle
Kønsmodning
Stallingnen gyder tidligt på foråret på lavt vand med sand- eller grusbund.
Næringsværdi (pr 100 g)
Not a valid elementor page
