Taskekrabben er langt billigere end hummeren. I Danmark spises normalt kun de to store kødfulde kløer. Resten af krabben smides ud straks efter fangsten. I Sverige og Sydeuropa er det -derimod kroppen, der er den mest populære del af krabben. Hunnerne smager bedst.
Taskekrabbe – Cancer pagurus
Islandsk:
Töskukrabbi
Norsk:
Krabbe, taskekrabbe
Svensk:
Krabba, krabbtaska
Finsk:
Isotaskurapu
Tysk:
Taschenkrebs
Engelsk:
Edible Crab
Fransk:
Tourteau
Latinsk:
Cancer pagurus
Familie
Fangstmetoder
Udnyttelse
Udbreddelse
Kendetegn
Skjoldet på taskekrabben er rødbrunt. Klosaksene har et violet skær, og spidserne er sorte. Man kan kende forskel på hunnerne og hannerne på halen, der er bredere hos hunnerne. Taske-krabbens kød er hvidt og fast i kløerne og mere løst og brunligt i kroppen.
Størrelse
Skjoldets normale maximale bredde er 30 cm, men sjældent over 20 cm. Den maximale vægt er ca. 5 kg.
Fangstperiode
Den fanges året rundt - dog mest fra foråret til efteråret. En stor del af landingerne i Danmark er uønsket bifangst i garn.
Levested
Om sommeren lever den på 1-30 meters dybde og om vinteren på 30-50 meters dybde. Taskekrabben lever stationært på fast grund, stenrev eller klippegrund.
Føde
Taskekrabben lever af forskellige bunddyr, bl.a. muslinger.
Kønsmodning
Når taskekrabben er 5-6 år gammel, er den kønsmoden. Om sommeren skifter den skal, og straks derefter parrer den sig. Hannens sæd opbevares i hunnen gennem flere år. Efter en enkelt parring kan hunnen gyde op til 3 gange. Den gyder op imod 3 millioner æg om efteråret og opbevarer gennem hele vinteren æggene under bagkroppen.
Næringsværdi (pr 100 g)
Not a valid elementor page
