Skærisingen har en giftig pig ved siden af gattet. I områder, hvor skærisingen fanges i større stil, ses ældre fiskere med deforme fingre, der skyldes mange års stik fra skærisingens pig.
Skærising – Glyptocephalus cynoglossus
Færøsk:
Lálla
Islandsk:
Langlúra
Norsk:
Mareflyndre, smørflyndre
Svensk:
Rödtunga
Finsk:
Mustaeväkampela
Tysk:
Rotzunge
Engelsk:
Witch
Fransk:
Plie cynoglosse
Latinsk:
Glyptocephalus cynoglossus
Familie
Udnyttelse
Udbreddelse
Kendetegn
Skærisingen er ru på overfladen ligesom skrubben, men kan især kendes på den karakteristiske langstrakte krop, den lige sidelinie og dens ensartede farve. Den optræder ofte som bifangst i rejetrawl. Den er en god spisefisk, men forhandles sjældent i fiskebutikkerne. I Sydeuropa betragtes dansk skær-ising som en af de bedste spisefisk. I Japan spises dansk skær-ising tørret.
Størrelse
Mindste fangstmål er 28 cm. Den normale maximale størrelse og vægt er 60 cm og 2,5 kg.
Fangstperiode
Skærising må fanges hele året.
Levested
Skærisingen lever på blød bund i dybder fra 35 meter helt ned til 1500 meter. Modsat mange andre fiskearter lever ungfisken på dybere vand end den ældre.
Føde
Skærisingen lever mest af bunddyr som f.eks. tanglopper, -muslinger og slangestjerner.
Kønsmodning
Gydningen finder sted fra marts til september. Når yngelen måler ca. 50 mm, søger den ned til dybder på 250 meter.
Næringsværdi (pr 100 g)
Not a valid elementor page
