Saltede sild har i de sidste tusind år været en af de vigtigste proteinkilder for europæerne,og det er stadig en væsentlig spisefisk i Danmark. Tidligere anvendtes mængder af småsild også i industrien til fremstilling af f.eks. fiskemel og fiske-olie.
Sild – Clupea harengus
Færøsk:
Sild
Islandsk:
Sild
Norsk:
Sild
Svensk:
Sill
Finsk:
Silli
Tysk:
Hering
Engelsk:
Herring
Fransk:
Hareng
Latinsk:
Clupea harengus
Familie
Udnyttelse
Tilberedning
Udbreddelse
Kendetegn
Sildens krop er dækket af skæl, som let falder af. Til forskel fra brisling, som ligner silden meget, sidder sildens bugfinner -længere tilbage end rygfinnen, bugens skæl mangler torne og gællelågene er glatte. Silden er ved fangsten skinnende blå-grøn, men mister hurtigt farven.
Størrelse
Mindste fangstmål er 18-20 cm, afhængigt af levested. Silden kan blive op til 20-25 år gammel.
Fangstperiode
Silden må fanges hele året.Vårsild: Forår. Fedsild: Sommer. Høstsild: Efterår. Storsild: Vinter.
Levested
I Nordsøen lever de store sildestammer: Nordligst Buchan--silden, derefter Dogger-silden ved Doggerbanke og sydligst Downs-silden, der færdes i Den engelske Kanal. Efter gydning overvintrer de to nordligste stammer i Norske Renden, den sydligste trækker syd for Dogger Banke.
Føde
Sildens vigtigste føde er plankton, krebsdyr og snegle, som den knuser med sine forbavsende hårde tænder.
Kønsmodning
De forskellige sildestammer gyder på forskellige tidspunkter. Kønsmodningen indtræffer i tre års alderen, og der gydes 25.000-50.000 æg.
Næringsværdi (pr 100 g)
Not a valid elementor page
