Pighvarren er på grund af sin størrelse og sin gode kødkvalitet en meget efterspurgt fladfisk. En jysk fisker fangede i 1965 en 9 kilos pighvar og udregnede efter flere studier, at fisken indeholdt 14.311.200 æg. Det er stadig en gåde, hvordan han regnede sig frem til tallet.
Pigvar – Psetta maxima
Færøsk:
Hvasshvoysa
Islandsk:
Sandhverfa
Norsk:
Piggvar
Svensk:
Piggvar
Finsk:
Piikkikampela
Tysk:
Steinbutt
Engelsk:
Turbot
Fransk:
Turbot
Latinsk:
Psetta maxima
Familie
Fangstmetoder
Udnyttelse
Udbreddelse
Kendetegn
Pighvarren er nem at kende på sin næsten cirkelrunde krop, som er forsynet med mange pigge eller benknuder. Den er som slethvarren venstrevendt. Dens evne til at camouflere sig er enestående. Selv på kort afstand er den umulig at få øje på. Den er en fremragende spisefisk med fast, hvidt kød, som let kan adskilles fra benene, og som bliver endnu bedre af at modne 2-4 dage på is
Størrelse
Mindste fangstmål er 30 cm. Den danske lystfiskerrekord er på 9,5 kg og er fra 1985.
Fangstperiode
Pighvarren må fanges året rundt med visse lokale undtagelser. I de år, hvor rødspættebestanden er lille, øges bestanden af pighvar. Man har ingen forklaring på dette fænomen.
Levested
Pighvarren lever normalt på sandet bund i ned til 70 meters dybde.
Føde
Dens føde består af muslinger, større krebsdyr og fisk.
Kønsmodning
Når hunnen er ca. 5 år gammel, gyder den op til 15 millioner æg i forårs- og sommermånederne.
Næringsværdi (pr 100 g)
Not a valid elementor page
