Stenbiderhunnen kaldes på dansk kvabso eller kulso. Stenbiderrognen, dansk kaviar, udgør omkring 25% af kvabsoens totale vægt. Med bugens sugeskive kan stenbideren hæfte sig fast til f.eks. stengrund, og der skal et træk på mindst 12 kg til for at frigøre den.
Stenbider – Cyclopterus lumpus
Færøsk:
Rognkelsi
Islandsk:
Hrognkelsi
Norsk:
Rognkjeks, rognkall
Svensk:
Sjurygg, stenbit, kvabbso
Finsk:
Rasvakala
Tysk:
Seehase, Lumpfisch
Engelsk:
Lumpfish
Fransk:
Lompe
Latinsk:
Cyclopterus lumpus
Familie
Tilberedning
Udbreddelse
Kendetegn
Stenbideren er let genkendelig på sin runde krop, det tykke skælløse skind og de syv rækker af benknuder på siderne og bugen. Den forreste rygfinne er dækket af en tyk kam af -benknuder, som er størst på hunnen. Hannen har rødbrune farver, hunnens er blågrønne. Kødet er løst og fedtholdigt og smager bedst røget. Rognen er en af forårets delikatesser.
Størrelse
Intet mindste fangstmål. Den normale maximale størrelse og vægt er omkring 60 cm og 5,5 kg. Den største lystfiskerfangst i Danmark var i 1992 og på 1,5 kg.
Fangstperiode
Stenbideren fanges fra januar til april.
Levested
Stenbider foretrækker - som navnet fortæller - stenet bund, normalt i dybder fra 50 til 150 meter. I gydeperioderne opholder de sig på lavt vand, og det er her, de fleste stenbidere fanges.
Føde
Den lever af gopler, krebsdyr og fiskeyngel.
Kønsmodning
I det tidligste forår svømmer stenbideren til lavt vand, hvor de 200.000 rødgule æg gydes. Senere bliver farven grønlig.
Næringsværdi (pr 100 g)
Not a valid elementor page