Fangstmetode - Langlinefiskeri
Langlinefiskeri
Langliner er op til 300 meter lange liner påmonteret korte sideliner med krog. med en afstand, alt efter hvilke fisk man forsøger at fange. Sidelinernes afstand kan variere meget, og den er typisk 1-3 meter, men afstanden kan være helt op til 30 meter. Krogene forsynes med agn af forskellig type, f.eks. sild, makrel, blæksprutter og muslinger – alt efter hvilke fiskearter man ønsker at fange. Blandt de bornholmske fiskere har laksefiskeri med langline længe været en specialitet.
Rødtunge – Microstomus kitt
Rødtungen regnes af nogle for den fornemste repræsentant for rødspættefamilien.
Sandart – Stizostedion lucioperca
Mange lystfiskere har igennem tiderne jublet, når de troede, de
Skalle – Rutilus rutilus
Skallen er den mest almindeligt forekom-mende fisk i danske søer.
Skrubbe – Platichthys flesus
Skrubben er ikke almindelig i Nordsøen, da den foretrækker at
Skærising – Glyptocephalus cynoglossus
Skærisingen har en giftig pig ved siden af gattet. I
Slethvar – Scophthalmus rhombus
Slethvarren minder meget om pighvarren, men skællene er normalt udviklede.
Sperling – Trisopterus esmarki
På grund af sin hyppige forekomst spiller -sperlingen en stor
Stalling – Thymallus thymallus
Det latinske navn hentyder til den lette -timianduft, der udgår
Stenbider – Cyclopterus lumpus
Stenbiderhunnen kaldes på dansk kvabso eller kulso. Stenbiderrognen, dansk kaviar,
Strandsnegl – Littorina littorea
I Stenalderen blev strandsneglene spist i store mængder af vore
Taskekrabbe – Cancer pagurus
Taskekrabben er langt billigere end hummeren. I Danmark spises normalt
Troldkrabbe – Lithodes maja
Troldkrabben ligner fuldstændig en ægte -krabbe, men tilhører faktisk slet
Ålekvabbe – Zoarces viviparus
Ålekvabben forekommer hyppigt i farvandene omkring Danmark, og her fanges
Rokke – Raja batis – Raja clavata
Skaden og sømrokken er to væsentlige medlemmer af rokkefamilien. Karakteristisk
