Fangstmetode - Bundgarnsfiskeri
Bundgarnsfiskeri
Flere steder langs de lavvandede, danske kyster kan man se bundgarn, eller rettere de bundgarnspæle, som holder garnet på plads. Nettet er sat op vinkelret i forhold til kysten og består af en “indsvømningstunnel”, der leder hen til hovedgarnet, som er konstrueret, så fisken ikke kan svømme tilbage. I gamle dage kaldtes det en fiskegård, men det er reelt et dødens venteværelse, før fisken ender i garnposen. I de senere år har bundgarnsfiskeriet været i tilbagegang. Det skyldes bl.a. en forøgelse af algebestanden og nedsættelse af iltindholdet i vandet i de områder, hvor det er praktisk at benytte bundgarn.
Rusen og tejnen
Rusen og tejnen er ældgamle fangstredskaber. Rusen er en tragtformet netpose, som holdes udspilet af runde bøjler. Den kan optræde i et system med flere ruser og rader (netvægge), som genner fisken ind i selve ruserne. Rusen anvendes primært i søer, vandløb og på lavt havvand til fiskeri af rejer, ål og torsk.
Rødtunge – Microstomus kitt
Rødtungen regnes af nogle for den fornemste repræsentant for rødspættefamilien.
Sandart – Stizostedion lucioperca
Mange lystfiskere har igennem tiderne jublet, når de troede, de
Skalle – Rutilus rutilus
Skallen er den mest almindeligt forekom-mende fisk i danske søer.
Skrubbe – Platichthys flesus
Skrubben er ikke almindelig i Nordsøen, da den foretrækker at
Skærising – Glyptocephalus cynoglossus
Skærisingen har en giftig pig ved siden af gattet. I
Slethvar – Scophthalmus rhombus
Slethvarren minder meget om pighvarren, men skællene er normalt udviklede.
Sperling – Trisopterus esmarki
På grund af sin hyppige forekomst spiller -sperlingen en stor
Stalling – Thymallus thymallus
Det latinske navn hentyder til den lette -timianduft, der udgår
Stenbider – Cyclopterus lumpus
Stenbiderhunnen kaldes på dansk kvabso eller kulso. Stenbiderrognen, dansk kaviar,
Strandsnegl – Littorina littorea
I Stenalderen blev strandsneglene spist i store mængder af vore
Taskekrabbe – Cancer pagurus
Taskekrabben er langt billigere end hummeren. I Danmark spises normalt
Troldkrabbe – Lithodes maja
Troldkrabben ligner fuldstændig en ægte -krabbe, men tilhører faktisk slet
Ålekvabbe – Zoarces viviparus
Ålekvabben forekommer hyppigt i farvandene omkring Danmark, og her fanges
Rokke – Raja batis – Raja clavata
Skaden og sømrokken er to væsentlige medlemmer af rokkefamilien. Karakteristisk