Fangstmetode - Garnfiskeri

Fiskeri med net

Det er en traditionel opfattelse, at fiskeri med stationært garn er yderst skånsomt over for fangsten, hvis den i det videre forløb håndteres rigtigt.

Fælles for netredskaberne er naturligvis nettet. Tidligere blev det knyttet af naturmaterialer som f.eks. bomuld. I dag er det oftest fremstillet af syntetisk materiale som f.eks. nylon. For at holde nettet udspændt er nettets overkant forstærket og forsynet med flydere af let synkefrit materiale. På nettets underkant er monteret “synk” af tungt materiale. Når fisken svømmer ind i nettet, bliver den hængende i gællelågene, der fungerer som modhager. Maskevidden er grundlæggende bestemmende for hvilke størrelser fisk, der går i nettet.

Mange fisk lever på stenrev og ved skibsvrag, hvor det er umuligt at fiske med trawl; derfor er disse steder oplagte til at sætte garn. På ringe vanddybder langs de danske kyster kan der mange steder ses bøjer, som signalerer, at der er udsat net.

Drivgarn

Drivgarn er en flydende – drivende – garnvæg, der sættes i vandoverfladen. Garnene kan placeres i forskellige højder, alt efter hvilke arter, man ønsker at fiske. Drivgarnet anvendes mest på store havdybder til at fange fritsvømmende stimefisk såsom makrel, sild, laks m.fl.

Sættegarn

Sættegarn står – sættes – på bunden, og fangsten er den typiske lavtsvømmende fisk som fladfisk, torsk, sej og kulmule. Der sættes som regel et antal garn sammen, som udgør en garnlænke, der forankres. Herfra føres en line op til fangstbøjerne.