Nyt fra Færøerne uge 35

Nyt fra Færøerne uge 35

Det færøske lineskib Stapin er tilbage efter et 13 dage langt fiskeri ved Island. Lineskibet lander 74,8 tons til en samlet værdi af knapt trekvart million kroner til Toftir på Østerø.
Større landinger af sild og makrel i Kollefjord
Tróndur í Gøtu lander 1300 tons sild og makrel til Faroe Pelagic i Kollefjord efter et fiskeri ved den norske grænse sammen med de øvrige silde og makrel fartøjer. Slættaberg lander 650 tons sild og makrel til Faroe Pelagic. De har på denne tur partrawlet med Gadus ved den norske grænse. Gadus er også på vej ind for at bunke olie og skifte udstyr. Næraberg er netop kommet ind med fuld last, de lander 1900 tons til Faroe Pelagic og Saksaberg lander mellem 3-400 tons, som de har pumpet fra Róki og Lerki. Rókur og Lerkur er ligeledes på vej ind for at bunke olie og for at skifte besætning.

Sild og makrel til Tvøroyri
Finnur Fríði lander 1600 tons, hvoraf de 1250 tons er makrel og 350 tons er sild. Størrelsen på makrellen er 360 gram. De har partrawlet med Fagraberg på denne tur og de lander lasten til Varðin Pelagic Tvøroyri. Høgiklettur lander 1100 tons til Varðin Pelagic. De har også fisket over mod den norske grænse på denne tur. Tummas T lander 600 tons til Varðin Pelagic. De havde lidt ventetid ved losningen, da Jupiter lige skulle tømmes først. Fiskeriet har været godt.

Fuglefjord
Akraberg ankommer med 550 tons frosset makrel og sild, som de har fisket ved Færøerne og fiskeriet har været tilfredsstillende. Lasten blev landet til Bergfrost i Fuglefjord. Grunnabarð, der fisker makrel og sild for rederiet Thor i Hósink lander sin last på 1000 tons til Havsbrún i Fuglefjord.

Toftir
Lineskibet Sigmund lander 29,4 tons på Toftir, overvejende lange, som har en kilopris på 10,50 kroner og en samlet lastværdi på 340,841,00 kroner. De har fisket mellem Færøerne og Island denne tur. Den mindre trawler Hansa Maria lander 8,9 tons på Toftir, hvoraf 3 tons er torsk, som har en kilopris på 12,36 kroner. Lasten indbragte 102,391,00 kroner, for et fiskeri i 6 dage ved Færøerne.

Klaksvík
Lineskibet Pison lander 47,8 tons i Leirvík, overvejende brosme, som har en kilopris på 10,00 kroner. Lasten indbragte 408,785,00 kroner, for et fiskeri i 9 dage ved Færøerne. Den mindre trawler Fiskaklettur som er søsterskib til Hansa Maria lander 23,6 tons i klaksvík, heraf 6,3 tons kuller, som har en kilopris på 10,68 kroner. De har fisket i 7 dage ved Færøerne og lasten indbragte 281,606,28 kr. Grønanes lander sin last, som er fisket sammen med Vesturtúgvu, i Klaksvik, det er Kósin som tager imod lasten fra Grønanes, som betegner fiskeriet som værende godt.

Leirvík
Den mindre trawler Olga Maria lander 7,7 tons i Leirvík, hvoraf 3,4 tons er torsk som har en kilopris på 13,67 kroner. De har fisket i 8 dage ved Færøerne og fangsten indbragte efterfølgende 103,137,60 kroner.
Birtingur der er søsterskib til Dýrindal lander en last på 8 tons i Leirvík, hvoraf de 5,5 tons er torsk, som har en kilopris på 14,49 kroner. Lasten indbragte 130,800,87 kroner, efter et fiskeri på 5 dage ved Færøerne. Skálafosur der er søsterskib til Hansa Maria og Fiskaklettur, lander sin last på 15,9 tons i Leirvík, hvoraf de 4,6 tons er torsk, som har en kilopris på 12,52 kroner. Fangsten indbragte 188,123,25 kroner, for et fiskeri i 7 dage nord for Færøerne. Den mindre trawler Jens Leon lander 6,9 tons i Leirvík, hvor af de 2,5 tons er torsk, som har en kilopris på 13,67 kroner. Den samlede lastværdi beløb sig til 101,500,00 kroner. De har fisket nord for Færøerne på denne tur.

Thorshavn
Partrawleren Vesturtúgvu lander 11,5 tons i Thorshavn, overvejende sej. Fiskeriet har været tilfredsstillende og betegnes som værende godt. De har fisket i 12 dage øst for Færøerne.

Vági
Den mindre trawler Dýrindal har efter et fiskeri i 5 dage landet en last til 96.470,00 kroner for 6,6 tons fisk i Vági. Fangsten bestod af 3 tons torsk, der opnåede en kilopris på 12.36 kroner.

Ánunum
Norðborg er kommet ind med fuld last, som skal landes i Ánunum. De har denne tur partrawlet med Christian í Grótinum, som også er på vej ind med fuld last. Norðborg skal dog først til fuglefjord hvor de skal lande 300 tons fiskeolie.

FiskerForum.com