Af redaktionen FiskerForum.dk
Havforskere undersøger, om Svalbards fjorde er ved at udvikle sig til stadig vigtigere opvækstområder for torsk. Et forsøgstogt i 2024 gav overraskende store fangster af torskeyngel, og nu kortlægges otte fjordområder for at følge, hvordan et hastigt varmere Arktis påvirker fiskefaunaen og torskens rekruttering.
Der kan være ved at ske markante ændringer under overfladen i fjordene omkring Svalbard. Forskere fra det norske Havforskningsinstituttet er sammen med Universitetssenteret på Svalbard (UNIS) og UiT Norges arktiske universitet vendt tilbage til området for at kortlægge fisk, plankton og de fysiske forhold i otte fjordområder omkring Spitsbergen og Nordaustlandet.
En væsentlig årsag er de resultater, forskerne fik under et forsøgstogt langs Spitsbergens vestkyst i 2024.
»Vi fik større fangster af torskeyngel, end vi får langs fastlandskysten. Samtidig bekræftede togtet forekomsten af to genetiske typer torsk,« fortæller havforsker Kjell Nedreaas.
Under togtet i 2024 var både torskeyngel og små ulkearter almindelige i fangsterne, mens der enkelte steder også blev registreret betydelige mængder polartorsk.
Varmere Arktis ændrer fiskefaunaen
Et af hovedformålene med det nye togt er at kortlægge torskens opvækstområder på lavt vand i Svalbards fjorde og samtidig skabe et bedre billede af fiskefaunaen.
Det er særlig interessant, fordi Arktis opvarmes hurtigt. Højere temperaturer betyder, at mere varmekrævende atlantiske arter bevæger sig længere mod nord. Samtidig tilfører smeltende gletsjere større mængder smeltevand til fjordene. Ifølge forskerne kan det næringsrige smeltevand stimulere planktonproduktionen og dermed skabe attraktive opvækstområder for fiskeyngel.
Det rejser et centralt spørgsmål: Kan fjordene omkring Svalbard få større betydning for torskens rekruttering i takt med klimaforandringerne?
Det er blandt andet dét, forskerne forsøger at få svar på.
Undersøger torsken fra overflade til bund
Fra forskningsfartøjet FF »Helmer Hansen« gennemføres en omfattende kortlægning af både havmiljø og dyreliv. Forskerne anvender blandt andet plankton-net, pelagisk trawl, bundtrawl og standardiserede åleruser. Sidstnævnte metode har været anvendt langs den norske kyst siden 2013 og gør det muligt at sammenligne forekomsten af ungfisk mellem forskellige områder.
Der indsamles samtidig oceanografiske data om blandt andet temperatur og vandmassernes egenskaber.
Et nyt element er brugen af undervandskameraer. Forskerne tester såkaldte BRUV-systemer – stationære undervandskameraer – til at dokumentere arter og levesteder uden nødvendigvis at skulle fange fiskene. Målet er på sigt også at undersøge, om videooptagelserne kan bruges til egentlige beregninger af mængden af fisk og andre organismer.
Togtet skal dermed ikke alene fortælle, hvor meget torskeyngel der findes ved Svalbard netop nu, men også skabe et sammenligningsgrundlag, som kan afsløre fremtidige ændringer. Og netop dét kan blive vigtigt. Hvis de atlantiske fiskearter fortsætter deres bevægelse nordpå, kan Svalbards fjorde få en helt anden fiskeribiologisk betydning i et varmere Arktis.
Kilde: Havforskningsinstituttet, Norge – 7. september 2026, opdateret 10. september 2026.
