Det færøske makrelfiskeri nord for Færøerne giver i øjeblikket pæne fangster. Fire pelagiske fartøjer har tilsammen landet omkring 750 ton makrel i Tvøroyri og Fuglefjord, og meldingerne lyder på fint til godt fiskeri. Efter losning er fartøjerne hurtigt vendt tilbage til felterne for at fortsætte fiskeriet.
Store landinger af makrel og sild holder hjulene i gang, efter flere grønlandske pelagiske trawlere i de seneste uger har landet tusindvis af tons makrel og sild på Færøerne efter godt fiskeri i internationalt farvand nord for øgruppen. De store landinger understreger Færøernes rolle som et centralt logistisk knudepunkt for det nordatlantiske pelagiske fiskeri, hvor moderne havneanlæg, effektiv losning og en stærk forarbejdningsindustri gør det attraktivt at lande fangsterne.
Makrelfiskeriet omkring Færøerne fortsætter med at levere gode fangster, og i den seneste uge har en række færøske, islandske og grønlandske pelagiske fartøjer landet betydelige mængder makrel til fabrikkerne i Kollefjord, Fuglefjord og Tvøroyri. Landingerne viser, at fiskeriet både under Færøerne og i internationalt farvand fortsat er stabilt, og flere af fartøjerne er allerede vendt tilbage til fiskeriet efter losning.
På trods af et ellers tæt og voksende samarbejde på en lang række områder, falder der nu hård kritik fra EU-Rådet af Færøernes fiskeripolitik. EU advarer om, at ensidige og for høje kvoter på makrel og Atlanto-skandisk sild truer bæredygtigheden og undergraver det internationale samarbejde.
De nordatlantiske makrelstimer samler i øjeblikket den pelagiske flåde i internationalt farvand nord for Færøerne. Men det er ikke kun færøske skibe, der tømmer lasten på de færøske modtageranlæg – den grønlandske rejse- og pelagiske flåde præger i den grad billedet på kajerne i Kollefjord og Ánirnar med tusindvis af tons dybfrossen topklasse-makrel.
Hver sommer valfarter tusindvis af lystfiskere til de danske moler og kyster i håb om at mærke det velkendte, hidsige hug fra makrellen. Men de seneste somre har i mange tilfælde istedet budt på tomme spande og en dyb skuffelse. Mens lystfiskere ofte peger fingre ad kystnært fiskeri og overfiskeri, tegner fagkundskaben og havforskere et mere nuanceret og sammensat billede af, hvor alvorlig situationen er.
Det årlige og storstilede makreltogt i Nordatlanten er halvvejs. I år har de norske forskere sat ekstra hårdt ind i de områder, hvor fiskestimerne står tættest, for at give kvoteforhandlingerne det mest præcise datagrundlag overhovedet.
Det grønlandske rederi Polar Seafood har haft den helt store flåde i aktion nord for Færøerne. Tre af koncernens topmoderne fartøjer har i ugens løb anløbet Kollefjord for at lande store mængder torsk og makrel efter et yderst succesfuldt fiskeri.
En udbredt misforståelse præger lige nu debatten om makrelbestanden i Nordøstatlanten. Selvom havforskere for nylig opjusterede de historiske tal for, hvor meget makrel der har svømmet i havet, advarer eksperter nu mod at tro, at kvoterne bare kan sættes op. Tværtimod viser alle videnskabelige data, at makrelbestanden i dag er i frit fald og har ramt et kritisk lavpunkt.
DTU Aqua og Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) søger et fiskefartøj, som vil deltage i makrel-trawltogt i op til 10 dage. Forsøget vil foregå i områderne: EU-farvande, Norsk- og svensk Zone, samt UK Zone af Nordsøen (ICES-område 4ab og 3aN). Projektperioden er 1. juli 2026 til 1. august 2026
