Makrelfiskeriet er for tiden i højsædet på Færøerne, hvor de færøske trawlere flittigt lander den lille hurtigt svømmende stimefisk. Både Bergfrost og Havsbrun i Fuglefjord melder om pæne landinger. Det samme gør man i Kollefjord.
I Tvøroyri og Fuglefjord lander de færøske pelagiske både, gode og pæne mængder makrel for tiden. Makrelen er overvejende fanget både Nord, Syd og Vest for Færøerne.
I fem uger vil havforskere fra fire nationer undersøge makrel, sild, sej, rogn, plankton, havpattedyr, havmiljøet samt meget mere.
Makrelfiskeriet i Nordatlanten er godt igang og det er et meget udbredt og vigtigt fiskeri. Makrellen (Scomber scombrus) er en pelagisk fisk, der findes i store mængder i de kolde farvande i Nordatlanten.
Det pelagiske fiskeri er nu skiftet til næsten udelukkende at gå efter makrel, der er i sæson. Flere trawlere har endeligt rigget helt om og er istedet sporet ind på den hurtigtsvømmende stimefisk, makrellen der nu præger fiskeriet rundt Færøerne for øjeblikket.
Det er fiskeindustrierne Faroe Pelagic, Pelagos og Varðin Pelagic på Færøerne og en enkelt landing til Island, der i sidste uge både omhandlede landinger af Makrel, sild og blåhvilling samt lidt fiskemel og fiskeolie.
Færøernes store flåde af pelagiske fartøjer, leverer et bredt udvalg af industri-fiskearter, som; Blåhvilling, sild og makrel der landes ved de forskellige fiskeindustrier som Pelagos, Havbrún og Varðin Pelagic.
Den norske makrelkvote for 2023 bliver således 249.870 tons og den britiske bliver på 210.814 tons ud af en samlet kvote for det Nordøstlige Atlanterhav på samlet 782.066 tons.
De færøske trawlere har fortsat godt gang i blåhvillin- fiskeriet, men fangster af makrel er begyndt at komme ind.
Det er Sæby Fiske-Industri, der er én af verdens største producenter af makrel på dåse. Det bliver til produktion af næsten 120 millioner dåser makrel hvert år, der sendes ud fra lagret på Gyldendalsvej i Sæby. Heraf går ca. 85 procent til eksport.