Den europæiske fiskerisektor er meget skuffet over den delvise aftale om makrel, som Storbritannien, Norge, Færøerne og Island har indgået. De fire parter har valgt en samlet fangstgrænse på 299.010 ton for 2026. Det betyder ifølge EU-erhvervet, at der nu formelt opstår en ulig konkurrence, fordi EU følger ICES’ overordnede rådgivning, mens de fire parter går en anden vej.
EU-erhvervet opfordrer derfor EU til at gøre alt, hvad der er muligt, for at rette op på ubalancen, modvirke institutionaliseret overfiskeri og være med til at få lavet en fair, samlet aftale mellem alle kyststater.
Den 16. december afsluttede Storbritannien, Norge, Færøerne og Island en delvis aftale om fordeling af fiskemuligheder for nordatlantisk makrel samt niveauet for TAC (Total Allowable Catch – samlet tilladt fangst) for 2026. Ifølge EU-erhvervet belønner aftalen, at ikke-EU-lande de seneste år har fastsat høje og ›oppustede‹ kvoter på egen hånd. Samtidig mener man, at aftalen tilsidesætter EU’s historiske og mere bæredygtige fangstgrundlag samt EU-fiskernes økonomiske interesser.
De fire parter står nu samlet for 79,45 % af andelen. Det efterlader ifølge EU-erhvervet for lidt plads til EU’s krav, som bygger på historisk, bæredygtig udnyttelse og legitim økonomisk interesse. EU peger også på, at aftalen ikke kun udelukker EU, men også Grønland, og at den samtidig ikke gør noget for at forhindre overfiskeri fra Rusland.
Uenighed om fangstgrænse for 2026
De fire parter er enige om, at 299.010 ton skal være TAC for 2026. Det afviger fra EU’s tilgang. EU’s TAC- og kvoteforordning indeholder en foreløbig fangstgrænse på 156.921 ton – svarende til 90 % af ICES’ overordnede rådgivning – for de første seks måneder af 2026.
»EU-fiskere betaler prisen«
EU-fiskere betaler fortsat prisen for, hvad erhvervet kalder årelang uansvarlig adfærd fra andre lande. Det sker i form af en markant reduktion i fiskemulighederne for 2026, en skæv konkurrencesituation og langsigtet skade på EU’s position på markedet.
Derfor opfordrer EU-erhvervet EU og de øvrige kyststater til straks at mødes igen og forhandle en samlet, retfærdig og balanceret aftale mellem alle kyststater. EU bør ifølge erhvervet bruge sin styrke som det vigtigste marked for seafood-eksport fra de øvrige kyststater.
Erhvervet efterlyser samtidig konkrete tiltag mod gentaget overfiskeri – også i form af handelsforanstaltninger. Trusler om handling er ikke længere nok, lyder det.
EU-erhvervet: »Vi er i en dyb krise«
Tim Heddema, talsperson for EU’s pelagiske fiskerisektor, siger: »Denne udvikling giver dyb bekymring og rejser mange spørgsmål. Er det et brud på EU-UK TCA fra Storbritanniens side? Hvordan vil EU håndtere forskellene i fangstgrænser og beskytte EU’s fiskerirettigheder? Under alle omstændigheder har vi brug for en handleplan fra EU – og vi har brug for den nu. Det er ekstremt bekymrende, at EU stadig er formand for makrelkonsultationerne, men på det seneste ikke har formået at være involveret i de egentlige forhandlinger. Vi er i en dyb krise.«
