Den europæiske fiskerisektor er meget skuffet over den delvise aftale om makrel, som Storbritannien, Norge, Færøerne og Island har indgået. De fire parter har valgt en samlet fangstgrænse på 299.010 ton for 2026. Det betyder ifølge EU-erhvervet, at der nu formelt opstår en ulig konkurrence, fordi EU følger ICES’ overordnede rådgivning, mens de fire parter går en anden vej.
Færøerne og Rusland har inden jul midlertidigt sat de årlige fiskeriforhandlinger på pause, men parterne har aftalt at mødes igen mandag den 29. december. Målet er at få en aftale på plads.
Norge og Rusland er enige om en fiskeriaftale for 2026. Aftalen er afgørende for at sikre en forsvarlig og bæredygtig forvaltning af bestandene i Barentshavet.
Gensidig zoneadgang og kvotebytte fortsætter – og nordsøsild får samlet set 26.078 tons adgang for norske fartøjer i britisk zone.
Når der snart skal træffes beslutning på det færøske Lagting, hvorvidt aftalen med Rusland om fiskerettigheder i Barentshavet skal fornys, står Færøerne midt i et geopolitisk og erhvervsmæssigt dilemma. På den ene side er der store økonomiske investeringer og traditioner i fiskerisektoren, og på den anden side vokser presset fra Europa og de sikkerhedspolitiske hensyn.
Mens Færøerne forbereder sig på nye forhandlinger med Rusland, rækker lagmanden hånden mod Europa – men EU holder stadig den gamle handelsaftale på is
En international aftale, Port State Measures Agreement (PSMA) – på dansk ofte omtalt som Aftalen om havnestatskontrol, skulle bremse ulovligt fiskeri, men nye analyser viser, at problemet langt fra er løst.
Det færøske Lagting forbereder nu et lovforslag, der kan bane vejen for at udelukke to russiske rederier fra at fiske i færøsk farvand.
Færøerne åbner stadig havnene for russiske fiskefartøjer, der reelt fungerer som spionskibe. Mens resten af Europa lukker døren, så ruller Færøerne nærmest den røde løber ud for russiske fiskefartøjer med…
Fiskeriaftalen »Ny kurs for dansk fiskeri« markerer et opgør med tidligere praksis og har som mål at forbedre havmiljøet samtidig med at sikre en fremtid for det danske fiskeri. Aftalen betyder, at der oprettes nye trawlfri zoner i blandt andet Bælthavet, Kattegat og Isefjord. Det skal give havets bundliv bedre betingelser for at komme sig og styrke biodiversiteten i områder, der hidtil har været præget af bundslæbende fiskeri.
ANNONCER
