Mens EU strammer det politiske og økonomiske greb om Moskva for at isolere Putin-styret, fortsætter Færøerne ufortrødent deres lukrative fiskerisamarbejde med Rusland. Nu tager en af øernes mest magtfulde fiskeridirektører bladet fra munden og kalder kritikken for “ekstrem dobbeltmoral” – trods massivt pres fra Bruxelles.
Siden den russiske invasion af Ukraine har EU-Kommissionen og EU’s medlemslande vedtaget den ene omfattende sanktionspakke efter den anden. EU’s officielle samhandelspolitik er krystalklar: Europa skal minimere sin økonomiske interaktion med Rusland, skære alle strategiske bånd over og aktivt undgå handlinger, der direkte eller indirekte polstrer den russiske statskasse.
Selvom Færøerne formelt set ikke er medlem af EU (og derfor juridisk set ikke er direkte bundet af EU’s sanktionspakker, medmindre de selv vedtager dem), har Bruxelles ved gentagne lejligheder rettet en stærk uofficiel og politisk kritik mod Lagtinget i Tórshavn. EU’s officielle holdning er, at alle nordiske og europæiske naboer bør udvise fuld solidaritet med Ukraine og afstå fra at forny langsigtede erhvervsaftaler eller udvide samhandlen med Rusland.
Men på Færøerne vejer den økonomiske virkelighed og fiskeriets milliarder tungere end politiske opfordringer fra Bruxelles. Det skriver Fodevarewatch.dk i artiklen under overskriften »Færøsk fiskeri-direktør forsvarer profitabelt samarbejde med Rusland«
En mio. kr. om dagen i russisk farvand
I spidsen for modstanden mod EU’s linje står Hanus Hansen, adm. direktør og medejer af et af Færøernes største fiskeriselskaber, JFK. Selskabet sidder på størstedelen af de færøske fiskekvoter i den russiske del af Barentshavet, hvor der primært fiskes værdifulde torsk og rejer.
Sidste år genererede JFK et overskud på omkring 100 millioner kroner. Cirka 40 procent af den enorme indtjening stammer direkte fra fiskeriet i russisk zone.
I et interview med avisen Politiken slår Hanus Hansen fast, at et stop for det færøsk-russiske samarbejde vil være skæbnesvangert.
»Det ville være en katastrofe for vores virksomhed,« siger Hanus Hansen, der ud over at lede JFK med omkring 600 ansatte også bestrider posten som formand for den færøske rederiforening.
Anklager Vesten for ekstrem dobbeltmoral
Fiskeriaftalen mellem Færøerne og Rusland er ingen ny opfindelse – den har eksisteret uafbrudt siden 1977 og fornyes hvert eneste år med konkrete justeringer af kvoterne. Aftalen sikrer, at færøske trawlere får adgang til de indbringende torskefelter i Barentshavet, mod at russiske fartøjer til gengæld får adgang til kvoter og havneadgang i færøsk område.
Hanus Hansen afviser det moralske pres og peger på, at FN’s retningslinjer foreskriver, at fødevarer og madforsyning bør holdes uden for internationale sanktioner. Samtidig lader han sin kritik hagle ned over kritikere i både Danmark, Norge og EU:
»Efter min mening er dobbeltmoralen ekstrem. Norge øser milliarder til Ukraine, samtidig med at de også har en aftale med Rusland. De fleste lande samarbejder stadig med Rusland. Også Danmark. Hvorfor skulle lille Færøerne så holde op,« lyder det kontante svar fra fiskeridirektøren.
Geopolitisk klemme mellem Bruxelles, København og Tórshavn
Sagen om JFK og den færøske fiskeriaftale udstiller den dybe kløft, der eksisterer mellem EU’s geopolitiske sanktionsstrategi og den nordatlantiske virkelighed.
Mens EU-Kommissionen ser med stor bekymring på, at færøske skibe fortsat pumper hundredvis af millioner kroner ud af det russisk-kontrollerede Barentshav og lader russiske skibe anløbe færøske havne, står det færøske erhvervsliv fast. For et samfund, hvor fisk udgør langt størstedelen af eksporterhvervet, betragtes aftalen med Moskva som en ren overlevelsesmekanisme – uanset hvor stærkt det stormer fra Bruxelles og Rigsfællesskabet.
