Af redaktionen FiskerForum.dk
Både voksne pigsmerlinger og yngel er fundet flere steder i Kolding Å-systemet ved Dons-søerne. Fundet er opsigtsvækkende, fordi den beskyttede fisk hidtil ikke har været kendt fra denne del af Jylland. Nu skal nærmere undersøgelser vise, om der er tale om en overset naturlig bestand – eller om fiskene på et tidspunkt er blevet udsat.
En lille og særdeles diskret bundfisk har overrasket biologerne i Kolding Å-systemet. I løbet af den seneste uge er der fanget pigsmerlinger flere steder i området omkring Dons-søerne. Fangsterne omfatter både voksne fisk og yngel, hvilket gør fundet endnu mere interessant.
Pigsmerlingen er nemlig ikke tidligere kendt fra denne del af Danmark. I de jyske vandløb er det normalt den almindelige smerling, man finder, mens pigsmerlingens kendte danske udbredelse hovedsageligt ligger på Fyn, Sjælland og Lolland.
Fundet kan derfor ændre billedet af artens danske udbredelse, men det rejser samtidig et nyt spørgsmål: Hvordan er den kommet til Kolding?
Yngel tyder på lokal formering
Fundet af voksne fisk kunne i princippet skyldes en nylig udsætning eller enkelte fisk, som på anden måde er havnet i systemet. Når der samtidig findes yngel, tyder det imidlertid på, at pigsmerlingen formerer sig i området. Det er ikke i sig selv et bevis for, at bestanden er naturligt hjemmehørende. Men det viser, at fiskene ikke blot er tilfældige gæster. De har tilsyneladende fundet egnede gyde- og opvækstområder i søerne, kanalerne eller de langsomt strømmende dele af Kolding Å-systemet.
Et par af fiskene er med hjælp fra rådgivningsvirksomheden NIRAS og Eddie Bach blevet indsamlet til nærmere undersøgelser. Her bliver det blandt andet vigtigt at få artsbestemmelsen endeligt bekræftet og undersøge, om fiskene kan forbindes med kendte danske bestande.
Oplysninger om tidligere fangster eller eventuelle udsætninger i området kan derfor få stor betydning for opklaringen.
En lille fisk med en skjult forsvarsmekanisme
Pigsmerlingen – med det latinske navn Cobitis taenia – bliver normalt omkring 8-12 centimeter lang. Kroppen er langstrakt og gullig til lysebrun med rækker af mørke pletter langs siderne. Navnet kommer af en lille bevægelig torn under hvert øje. Tornen kan foldes ud og fungerer som forsvar mod rovdyr. Det er også et af de kendetegn, der adskiller pigsmerlingen fra den almindelige smerling.
Omkring den nedadvendte mund har fisken tre par korte skægtråde. De bruges til at undersøge bunden for smådyr og organisk materiale. Pigsmerlingen lever tæt ved bunden og foretrækker rolige eller langsomt strømmende områder med sand, fint grus eller mudder. Om dagen ligger den ofte skjult eller delvist nedgravet. Først i skumringen og om natten bliver den mere aktiv.
Den filtrerer det øverste bundmateriale for smådyr og spiselige partikler. Sand og mudder, som er renset for føde, føres ud igen gennem gællerne. Det er en levevis, som gør fisken vanskelig at opdage ved almindelige undersøgelser. Arten kan derfor være overset nogle steder. Men flere fangster af både voksne og yngel omkring Dons-søerne vil alligevel være vanskelige at forklare som ren tilfældighed.
Kendt fra Fyn, Sjælland og Lolland
Ifølge oplysningerne i Atlas over danske ferskvandsfisk findes pigsmerlingen på Fyn blandt andet i Odense Å-, Stavis Å- og Vindinge Å-systemerne. På Sjælland er den kendt fra blandt andet Susåen, Tude Å, Halleby Å, Bregninge Å og Køge Å. Den er desuden genfundet i Maribo Søndersø på Lolland.
I Jylland har arten derimod ikke haft en kendt naturlig udbredelse. Her er det den almindelige smerling, som hører hjemme i mange bække og vandløb. Derfor passer fundet ved Kolding ikke umiddelbart ind i det hidtidige udbredelseskort.
Hvis bestanden har levet ubemærket i området gennem længere tid, kan det skyldes fiskens skjulte levevis og vanskelighederne ved at fange den med traditionelle undersøgelsesmetoder. En anden mulighed er, at fisk eller æg på et tidspunkt er blevet flyttet til området – bevidst eller utilsigtet. Det kan eksempelvis være sket i forbindelse med udsætning af andre fisk, flytning af agnfisk eller transport af vandplanter. Det er dog foreløbig kun mulige forklaringer. Der er endnu ikke fremlagt dokumentation for en udsætning.
Fiskens levevis passer til dele af sø-systemet
Harte-Dons-søerne omfatter blandt andet Dons Nørresø, Dons Søndersø, Dons Søndermose, Stallerup Sø og Påby Sø samt de mellemliggende kanaler og forbindelser til vandløbssystemet.
Pigsmerlingen kan leve i både søer, kanaler, grøfter og langsomt strømmende vandløb, hvis der findes partier med fint og iltet bundmateriale. Undervandsplanter kan samtidig være vigtige som skjul og som underlag for gydningen. Området rummer derfor potentielt levesteder, der passer til arten. Dons-søerne har dog gennem årene også været påvirket af næringsstoffer fra landbrug, tidligere spildevandsudledninger og dambrug.
Fundet fortæller derfor ikke i sig selv, at hele sø-systemet har en god økologisk tilstand. Det viser snarere, at der lokalt findes bundforhold og opvækstområder, som pigsmerlingen kan udnytte.
En beskyttet art giver nye spørgsmål
Pigsmerlingen er omfattet af EU’s habitatdirektivs bilag II. Det betyder, at medlemslandene skal overvåge arten, og at særligt vigtige levesteder kan indgå i udpegningen af beskyttede habitatområder. Arten overvåges derfor også gennem det nationale NOVANA-program. Formålet er blandt andet at følge dens samlede danske udbredelse og udviklingen i bestandene. Netop derfor er det vigtigt at få afklaret oprindelsen af fiskene ved Kolding.
Hvis der er tale om en hidtil ukendt, naturlig bestand, er fundet en væsentlig tilføjelse til vores viden om den danske ferskvandsfauna. Hvis bestanden derimod stammer fra en udsætning, bliver vurderingen mere kompliceret. En beskyttet art er ikke nødvendigvis naturligt hjemmehørende alle de steder, hvor den bliver fundet. Pigsmerlingen bør dog ikke på det nuværende grundlag betegnes som invasiv i Kolding Å-systemet. Først skal artsbestemmelsen, bestandens udbredelse og dens mulige oprindelse undersøges grundigt.
Gamle fangster kan løse mysteriet
Biologerne efterlyser nu oplysninger fra lystfiskere, lodsejere og andre, der tidligere kan have set eller fanget små, langstrakte smerlinger i området. Gamle fotografier, fangstoplysninger eller viden om udsætninger kan være afgørende. Den almindelige smerling og pigsmerlingen kan ved et hurtigt blik ligne hinanden, og ældre fangster kan derfor være blevet registreret under det forkerte navn.
Fundet af både yngel og voksne fisk viser under alle omstændigheder, at der sandsynligvis findes en etableret bestand i systemet. Tilbage står at finde ud af, om pigsmerlingen altid har levet ubemærket under sandet ved Dons-søerne eller om nogen på et tidspunkt har hjulpet den til Kolding.
Kilder: Aarhus Universitets tekniske anvisning om overvågning af pigsmerling, Statens Naturhistoriske Museums Fiskeatlas, Naturbasens oversigt over artens kendte danske udbredelse, FishBase om artens levevis og Trap Danmark om Dons-søerne.
