Færøerne og Rusland har inden jul midlertidigt sat de årlige fiskeriforhandlinger på pause, men parterne har aftalt at mødes igen mandag den 29. december. Målet er at få en aftale på plads.
Det oplyser Eirikur í Jákupsstovu, landsstyremand for tilfeingis- og vinnumál (ressource- og erhvervsområdet), i en skriftlig udmelding til Kringvarp Føroya.
Forhandlingerne der er foregået mandag og tirsdag inden jul, er blevet afholdt digitalt. Ifølge landsstyremanden er drøftelserne forløbet godt, men han peger samtidig på, at onlineforhandlinger typisk tager længere tid end møder ansigt til ansigt.
De seneste år har forhandlingerne normalt taget mellem 4 og 5 dage. Denne gang er der indtil videre brugt to dage, og derfor fortsætter parterne den 29. december for at forsøge at lande en samlet aftale.
Samtidig oplyses det, at Færøerne allerede har gennemført andre internationale fiskeriforhandlinger for 2026:
- Forhandlingerne med Norge blev afholdt fredag den 19. december – også digitalt.
- Færøerne og Storbritannien nåede i går til enighed om fiskerettigheder for 2026. Aftalen følger i store træk samme model som tidligere år, men med enkelte justeringer.
Det færøske Lagting har tidligere vedtaget en lov, som giver Færøernes udenrigsministerium hjemmel til at sanktionere russiske fiskeriselskaber, der opererer i færøske farvande.
Ifølge flere nyhedsbureauer kan hjemlen bruges specifikt mod »Norebo« og »Murman Seafood«, som EU og Norge tidligere har sanktioneret med henvisning til mistanke om spionage – en mistanke selskaberne ifølge Reuters afviser. Rusland oplyser, at man overvejer gengældelse.
Russiske myndigheder reagerer skarpt
Ruslands udenrigsministerium svarer igen, med at landet overvejer retaliatoriske / gengældelses tiltag og stiller spørgsmål ved Færøernes vilje til at fastholde en mangeårig fiskeriaftale fra 1977.
Loven er vedtaget – konkrete sanktioner er ikke meldt ud
Det er bekræftet, at Lagtinget har vedtaget loven, men det er ikke bekræftet, om Færøerne allerede har truffet beslutning om at aktivere sanktioner mod de to selskaber, eller hvornår det i givet fald vil ske. Den færøske lov blev vedtaget med 17 stemmer mod 12, og den giver den færøske udenrigsminister hjemmel til at sanktionere fra 1. januar.
Loven blev vedtaget, før de årlige forhandlinger med Rusland om 2026-fiskerikvoter var startet.
Ifølge flere medier frygtede dele af det færøske fiskerierhverv under lov-behandlingen, at russisk gengældelse kan ramme færøsk eksport af pelagiske arter til Rusland og i yderste konsekvens påvirke færøske fartøjers adgang til Barentshavet.
Baggrunden er en mangeårig bytteaftale
Dette års fiskeriaftale med Rusland gav 28 russiske skibe licens til at fiske pelagiske arter – primært blåhvilling – i færøske farvande i bytte for færøsk adgang til torskebestande i Barentshavet.
I FiskerForum.dk’s baggrundsartikel fra 25. november 2025 »Fisk, sikkerhed og stormagtspolitik: Færøernes svære valg« beskrives netop spændet mellem erhvervsøkonomiske interesser og sikkerhedspolitik som det centrale dilemma for Færøerne i forhold til Rusland-aftalen.
Det betyder det for fiskeriet
- Mere usikkerhed om 2026-rammer: Forhandlingerne om 2026-kvoter er endnu ikke afsluttet, og sagen kan påvirke timing og forhandlingsklima.
- Risiko for modtræk: Rusland siger, at man overvejer gengældelse. Hvilke tiltag der kan komme, er ikke oplyst.
- Mulig ændring af praksis i færøske farvande og havne: Hvis sanktionshjemlen udmøntes, kan det få konkret betydning for russiske fartøjers adgang – men om og hvordan er ikke offentliggjort.
