Ubemandede fartøjer (USV) Uncrewed Surface Vessel, bedre dataoverførsel og analyser i skyen gør de norske brislingtogter mere målrettede. Men trawlen er stadig nødvendig for at hente de biologiske prøver.
Årets brislingtogt i de norske fjorde er blevet et teknologisk gennembrud for Havforskningsinstituttet (HI). Efter et vigtigt skridt sidste år, hvor HI for første gang fjernstyrede et fartøj fra operationscentralen i Bergen, er teknologien nu indført som en fast del af togtet.
I første etape – i Vestlandsfjordene og Trondheimsfjorden – sejlede de ubemandede fartøjer »Frigg« og »Frida« i alt 1.800 nautiske mil på 18 dage.
»Nu tager vi skridtet fuldt ud,« siger togtleder Florian Berg. Han fortæller, at HI har rettet de fejl, man opdagede i den første etape, og at alt nu er klar til den såkaldte »armada-strategi«, hvor flere fartøjer arbejder sammen.
Fra døgnbemandet søgning til målrettet trawling
Tidligere blev brislingtogter gennemført med et traditionelt forskningsfartøj. Her sejlede forskerne på kryds og tværs i fjordene for først at lokalisere stimer med ekkolod og derefter trawle for at hente prøverne.
Med de ubemandede fartøjer får forskerne et helt andet udgangspunkt. Fartøjerne kan først kortlægge områderne og sende ekkolodsbilleder og data hjem, så forskningsskibet i højere grad kan planlægge trawlingen på forhånd og sejle direkte til de relevante områder.
»Det bliver mere målrettet. Vi kan lægge en plan på forhånd og udnytte trawltiden bedre. Vi bliver mere træfsikre og får bedre prøver,« siger Berg.
Bedre netværk gør løbende dataoverførsel mulig
Et centralt fremskridt er, at HI nu kan overføre store mængder akustikdata løbende fra fartøj til skyen. Havforsker Espen Johnsen fremhæver, at det er første gang, man har kunnet sende så store datamængder kontinuerligt.
Tidligere var det vanskeligt at sende store datasæt, fordi båndbredden var begrænset. Nu er ældre løsninger erstattet af en kombination af satellit, 4G og 5G, som dækker store dele af de norske fjorde.
»Frida« kortlægger – forskningsskibet tager prøver
I næste etape, hvor der blev fisket efter brisling i Oslofjorden, sejlede den ubemandede »Frida« rundt på egen hånd og sendte ekkolodsbilleder til forskerne i realtid.
Forskerne rettede blandt andet fokus mod brislingen ud for Horten. Da »Frida« havde kortlagt området, var det forskningsfartøjet FF »Prinsesse Ingrid Alexandra« tur til at trawle efter prøver.
Biologiske prøver er fortsat nødvendige
Selv om ubemandede fartøjer kan automatisere og effektivisere dele af togtet, er forskerne fortsat afhængige af biologiske prøver.
»Vi bruger trawl til at hente ›stikprøver‹ fra de stimer, vi ser på ekkoloddet. Det giver et mere detaljeret billede af, hvilke arter vi ser, og hvordan aldersfordelingen er i de forskellige bestande,« siger Berg.
Al fangst, der kommer om bord, bliver sorteret og registreret. På dette togt er fokus især på kystbrisling, havbrisling, sild og ansjos.
»Vi sorterer fisk efter art og størrelse. Det er særligt vigtigt at kunne skelne mellem ungsild og brisling,« siger Berg.
På brisling og sild måler forskerne længde og vægt. De udtager også ørestene (otolitter) til aldersbestemmelse og undersøger modenhed samt fedtindhold. Derudover tages genetikprøver for at afgøre, om der er tale om kyst- eller havbrisling.
Sårbar bestand kræver præcis rådgivning
Inden forskerne går i land, har de samlet et overblik over brislingens tilstand – baseret på akustiske målinger fra de ubemandede fartøjer og biologiske prøver fra trawlen. Det bruges til at beregne bestandsstørrelser og til at give rådgivning om, hvor meget der kan fiskes.
»Brislingen står ofte meget tæt i små områder. Derfor er det vigtigt at give råd om, hvor meget man kan fiske, fordi bestanden kan være sårbar over for overfiskeri,« siger Berg.
Sådan flyder data fra fjord til forsker
HI beskriver en dataarbejdsgang i flere trin: De ubemandede fartøjer indsamler ekkoloddata, som behandles om bord – blandt andet ved komprimering og ved at danne datasæt, der kan indeholde information om kvalitet og ekkomængde pr. art ved hjælp af kunstig intelligens. Derefter sendes alle – eller udvalgte – data til en digital platform i skyen, hvor forskere kan tilgå både data og analyseværktøjer fra land, hjemme eller fra et forskningsfartøj.
Teksten bygger på en artikel af Bente Kjøllesdal (Havforskningsinstituttet). – »Ny teknologi endrar fiske etter brisling« norsk
