ANNONCER
Varmere vand strømmer ind i Barentshavet via Barentshavsåbningen mellem det norske fastland og Bjørnøya. Denne tilførsel af atlantisk vand er en del af det fænomen, som forskerne kalder »atlantificering«.
Danmark og Norge opruster med viden, data og nye værktøjer, mens klimaforandringerne allerede flytter fisk, presser økosystemer og udfordrer forvaltningen af havet.
Trods lavere kvoter, geopolitisk uro og faldende laksepriser leverede Norge et historisk eksportår – svarende til 38 millioner måltider hver dag, året rundt.
En ny revurdering af makrelbestanden i det nordøstlige Atlanterhav, som går mere end ti år tilbage, viser, at makrelen ikke har været væsentligt overfisket – sådan som det ellers er blevet hævdet – efter at tidligere bestandsvurderinger nu er blevet markant opjusteret.
Nu advarer det norske Veterinærinstituttet om øget opmærksomhed i opdrættet, for bakteriesygdommen »Ápiscirickettsiose« dukkede op på flere norske anlæg i 2024 efter at have været næsten væk siden 2002. Varmere hav og udbrud i nabolande gør overvågning og forskning ekstra vigtig.
Rederiet Nordan Fiskeri AS i Lindesnes, vil overtage den kombineret trawler og snurrevodsbåd »Rebekka L« – og satser på at gentage succesen, som man har med trawleren »Nordan«.
Ubemandede fartøjer (USV) Uncrewed Surface Vessel, bedre dataoverførsel og analyser i skyen gør de norske brislingtogter mere målrettede. Men trawlen er stadig nødvendig for at hente de biologiske prøver.
Mowis håndbog giver et grundigt indblik i de kræfter, der former den globale akvakultur – med særligt fokus på lakseproduktion. Bogen er tydeligt fremadskuende og tager læseren med ind i en verden præget af befolkningsvækst, stigende proteinbehov, teknologisk udvikling og et stadigt mere komplekst samspil mellem marked, biologi og regulering.
Der findes stadig et ukendt antal arter i havet – og nogle af dem ender nu på dækket af det norske forskningsskib »Dr. Fridtjof Nansen«.
Miljøet på havbunden omkring norske opdrætsanlæg ser generelt ud til at have det bedst i de nordlige egne. Det viser en ny undersøgelse fra NTNU, hvor forskere har gennemgået officielle norske overvågningsdata og sammenlignet forholdene omkring anlæg i forskellige dele af landet.
ANNONCER
