Af redaktionen FiskerForum.dk
Nordmændene spiser markant mindre fisk end for ti år siden, samtidig med at priserne på fisk og skaldyr er steget langt mere end priserne på kød. I Danmark er billedet et andet. Her er fisk ikke blevet relativt dyrere end kød – og alligevel spiser danskerne væsentligt mindre fisk end nordmændene. Det peger på en mere grundlæggende udfordring for dansk fiskeri.
Nordmændene lægger stadig mindre fisk og skaldyr i indkøbskurven. På ti år er det norske forbrug faldet markant. Nye opgørelser fra Flesland Markedsinformasjoner viser, at nordmændene i dag spiser omkring tre kilo mindre fisk og skaldyr pr. person om året end for ti år siden.
Udviklingen kommer samtidig med, at fiskeriet er presset af lavere kvoter på centrale arter, mens priserne i butikkerne er steget kraftigt.
For fiskerierhvervet er kombinationen alvorlig: Der er mindre fisk til rådighed, råvaren bliver dyrere, og forbrugerne reagerer ved i stigende grad at vælge andre proteinkilder.
Torsken forsvinder – og priserne stiger
Særligt udviklingen i torskefiskeriet rammer markedet. Kvoterne på nordøstarktisk torsk er reduceret kraftigt gennem de seneste år. Det betyder mindre torsk på markedet og øget pres på priserne på en af de vigtigste arter i det nordiske konsumfiskeri.
Samtidig er fisk og skaldyr blevet mærkbart dyrere for de norske forbrugere.
Fra 2016 til 2025 steg priserne på fisk og skaldyr i Norge med 59,1 procent. Kun olier og fedtstoffer steg mere. Til sammenligning steg priserne på kød med 36,8 procent og mejeriprodukter og æg med 35,4 procent. Dermed er fisk blevet markant dyrere i forhold til flere konkurrerende proteinkilder. Det kan være en del af forklaringen på, at nordmændene i stigende grad vælger andre varer, når de står i supermarkedet.
Selvom laks fortsat står stærkt i den norske dagligvarehandel, er fremgangen ikke tilstrækkelig til at opveje tilbagegangen for traditionelle hvidfisk som torsk og sej.
Danmark viser et helt andet prisbillede
Sammenligner man med Danmark, opstår der imidlertid et interessant paradoks.
De danske forbrugerpristal viser, at fisk og skaldyr fra 2016 til 2025 steg med 31,8 procent. Det er stort set det samme som kød, der steg med 32,5 procent, og mindre end både grøntsager samt mælk, ost og æg. Fisk har med andre ord ikke haft den samme ekstraordinære prisudvikling i Danmark som i Norge.
| Fødevaregruppe | Danmark 2016–2025 | Norge 2016–2025 |
|---|---|---|
| Olier og fedtstoffer* | +79,0 % | +62,2 % |
| Mælk, ost og æg | +56,3 % | +35,4 % |
| Grøntsager | +34,4 % | +41,7 % |
| Kød | +32,5 % | +36,8 % |
| Fisk og skaldyr | +31,8 % | +59,1 % |
Bemærk: Den danske kategori er opgjort som »smør, margarine og spiseolier«. Tallene for Danmark er beregnet på baggrund af de gennemsnitlige månedlige forbrugerprisindeks i henholdsvis 2016 og 2025. Ligeledes kan opgørelser over fiskeforbruget i Danmark og Norge være beregnet efter forskellige metoder. Nogle statistikker opgør eksempelvis fiskens samlede vægt, før den er renset og forarbejdet, mens andre måler den mængde, der faktisk købes eller spises. Tallene kan derfor ikke nødvendigvis sammenlignes direkte.
Men forskellen ser markant ud – I Norge steg fisk og skaldyr 22,3 procentpoint mere end kød gennem perioden. I Danmark steg fisk og skaldyr derimod 0,7 procentpoint mindre end kød.
Det betyder også, at den norske forklaring ikke uden videre kan overføres til danske forhold. Prisudviklingen kan være med til at forklare, hvorfor nordmændene har skåret ned på fisk, men den kan ikke i sig selv forklare, hvorfor danskerne spiser så relativt lidt fisk.
Det interessante bliver faktisk kontrasten: Norge har et prisproblem; Danmark ser snarere ud til at have et forbrugs- og vaneproblem.
Norge ligger stadig langt foran Danmark
Det paradoksale er nemlig, at Norge trods tilbagegangen fortsat er blandt de lande, hvor der spises meget fisk.
FAO’s internationale opgørelser måler forbruget på en anden måde end de norske detailtal – blandt andet i rundvægt, altså vægten af den hele fisk. Derfor kan tallene ikke sammenlignes direkte med det faktiske antal kilo filet, som forbrugerne lægger på tallerkenen.
Men de internationale opgørelser viser tydeligt, at Norge fortsat ligger højt, når det gælder fisk og skaldyr – Danmark ligger væsentligt lavere – og netop dét gør sammenligningen interessant. For mens Norge står med et faldende fiskeforbrug i en periode, hvor fisk samtidig er blevet markant dyrere i forhold til blandt andet kød, er den danske udfordring en anden.
Herhjemme har fisk og skaldyr ikke tabt prismæssigt terræn til kød siden 2016. Alligevel fylder fisk mindre i danskernes kost. Det peger på, at forklaringen på det lave danske fiskeforbrug også skal findes andre steder – eksempelvis i forbrugsvaner, tilgængelighed, bekvemmelighed, produktudbud og danskernes valg af proteinkilder. Fersk konsumfisk konkurrerer således ikke alene med kød, men også med en lang række nemme og velkendte hverdagsprodukter – herunder mere forarbejdede fiskeprodukter som panerede fileter og tun på dåse.
Kampen står om den næste generation
I Norge forsøger både myndigheder og erhverv nu at vende udviklingen. Det norske Sjømatrådet arbejder blandt andet sammen med dagligvarehandlen og med nye markedsføringsindsatser, der skal gøre fisk mere attraktivt for yngre forbrugere.
Også profiler med stor gennemslagskraft blandt unge er blevet en del af indsatsen. Den norske fodboldstjerne Erling Braut Haaland er blandt de kendte ansigter, der er blevet koblet til markedsføringen af norsk fisk og skaldyr.
Men markedsføring løser ikke udfordringen alene. For det norske fiskerierhverv er spørgsmålet også, om almindelige forbrugere fortsat vil og kan betale for fisk, når priserne stiger markant mere end på flere konkurrerende fødevarer.
Hvis ikke udviklingen bremses, risikerer Norge derfor at stå med et paradoks: Et af verdens stærkeste fiskerilande kan producere fisk til millioner af forbrugere verden over – samtidig med at fisken langsomt mister sin plads på middagsbordet derhjemme.
Den danske udfordring kan være sværere at løse
For dansk fiskeri efterlader tallene et andet – og måske mere grundlæggende – spørgsmål.
For hvis danskerne spiser relativt lidt fisk, selv om fisk og skaldyr gennem det seneste årti ikke er blevet dyrere end kød, kan problemet ikke reduceres til pris alene. Det handler dermed ikke kun om, hvor meget fisken koster, men også om hvor naturlig en plads den har i danskernes hverdagskøkken.
Og her kan den norske udvikling alligevel rumme en advarsel – blot en anden end den rent prismæssige. Norge forsøger at bremse et fald fra et fortsat højt fiskeforbrug. Danmark begynder fra et væsentligt lavere niveau. For dansk fiskeri bliver udfordringen derfor ikke alene at sikre kvoter, bestande og landinger. Den bliver også at skabe et stærkere hjemmemarked for fangsten.
For hvis prisen ikke er den afgørende forklaring på danskernes beskedne appetit på fisk, står erhvervet med et vanskeligere spørgsmål: Hvad skal der egentlig til for at få mere dansk fisk tilbage på danskernes middagsborde?
