Af redaktionen Fiskerforum.dk
Opsplitningen og nedlæggelsen af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri markerer et historisk skifte i dansk erhvervspolitik. Hvor landbrug, fiskeri og fødevarer tidligere var samlet under ét fagministerium med en dedikeret minister for bordenden, bliver området nu spredt ud over flere ressortområder – herunder Erhvervsministeriet, det nye Skatte- og Vækstministerium samt tre øvrige ministerier.
I alt får 5 ministerområder »glæde« af opsplitningen, da opgaverne fra det tidligere fødevaredepartement og Fødevarestyrelsen fordeles på tværs af centraladministrationen.
Hvad betyder opsplitningen for erhvervene?
1. Erhvervsministeriet som ny sværvægter (1.606 nye årsværk) Erhvervsministeriet overtager den absolutte hovedpart af opgaverne (herunder 1.569 årsværk fra Fødevarestyrelsen og 37 fra departementet). Det betyder, at:
-
Erhvervsfokus frem for landdistriktspolitik: Fødevaresikkerhed, fødevaresundhed, fødevareforsyning og Fonden for Plantebaserede Fødevarer placeres i et udpræget erhvervsministerium. Det kan give landbrugs- og fødevarevirksomheder en mere direkte kobling til generel erhvervsfremme, eksport og konkurrenceevne.
-
Integreret vækst: Fødevaresektoren tænkes i højere grad sammen med det øvrige erhvervsliv frem for at blive behandlet som et isoleret nicheerhverv.
2. Vækst og iværksætteri i det nye Skatte- og Vækstministerium Med flytningen af opgaver relateret til iværksætteri og vækst over i det nyoprettede Skatte- og Vækstministerium udskilles innovation og nye fødevareteknologier fra de traditionelle kontrol- og tilsynsopgaver.
3. Risiko for bureaukrati og manglende entydig repræsentation Opsplitningen på tværs af 5 ministerområder vækker også bekymring i landbrugs-, fiskeri- og fødevareerhvervene:
-
Længere kommandoveje: Når tilsyn, erhvervsfremme, skatteforhold og vækstinitiativer ligger i hver sit ministerium, skal erhvervsorganisationer og virksomheder navigere i et mere komplekst politisk landskab.
-
Manglede »egen« minister: Erhvervene mister den direkte indgangsvinkel til regeringen, som en dedikeret fødevare-, landbrugs- og fiskeriminister hidtil har udgjort. Risikoen er, at fødevare- og fiskeripolitiske dagsordener skal kæmpe hårdere om opmærksomheden i et stort Erhvervsministerium.
