Af redaktionen FiskerForum.dk
Forskningsfartøjet »Svea« har lagt vejen forbi Skagerrak med havforskere fra Danmark, Norge og Sverige ombord. Målet er at kortlægge dybe levesteder og undersøge, hvordan bundtrawling påvirker mudderbundens evne til at lagre kulstof – en undersøgelse, der i sidste ende kan danne grundlag for nye forvaltningskrav til erhvervsfiskeriet.
Det svenske forskningsfartøj Svea (SLU) på 69,5 meter har dannet rammen om et fælles nordisk togt i Skagerrak. Forskere fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU Aqua), Sveriges landbrugsuniversitet (SLU) og det norske Havforskningsinstitut har arbejdet tæt sammen om at kaste lys over de dybe og hidtil mindre kortlagte dele af farvandet.
Togtet, der er finansieret gennem EU-programmet Aquarius, anvender moderne teknologi såsom undervandsrobotter til mærkning af bundfisk samt avanceret kameraudstyr til observationer på havbunden.
Trawling og kulstoflagring under luppen
Et af togtets helt centrale omdrejningspunkter er analysen af havbundens sedimenter. Skagerraks mudderbund fungerer ifølge forskerne som et vigtigt regionalt kulstoflager, men er samtidig et af de farvande i Europa, hvor der drives mest intensivt bundtrawl.
For at kortlægge forskellene sammenligner forskerne prøver udtaget i aktive trawlområder med prøver fra trawlfrie beskyttelseszoner i dansk, svensk og norsk farvand. I Norge omfatter undersøgelserne blandt andet nationalparkerne Færder, Ytre Hvaler og Raet.
»Skagerrak er et dybhav i miniature – med mange interesser og et stort menneskeligt aftryk. Med dette fælles togt vil vi bidrage med viden til en helhedsorienteret forvaltning på tværs af vores tre lande,« forklarer projektleder Even Moland fra det norske Havforskningsinstitut.
Fiskerimæssigt perspektiv: Hvad betyder forskningen for erhvervet?
For de danske skippere og kuttere, der har deres daglige udkomme i Skagerrak, bør togtet følges med stor agtpågivenhed.
Kombinationen af kulstofbinding og bundtrawling er blevet et af de hotteste – og mest politisk ladede – emner i den europæiske fiskeridebat. Når forskerne trækker direkte parallel mellem bundtrawling og forstyrrelse af havbundens kulstoflagre, lægges der ofte op til politiske krav om yderligere trawlfrie zoner eller skærpede redskabskrav.
For erhvervet er det derfor helt afgørende, at forskningen baseres på saglige og veldokumenterede data:
-
Skelnen mellem naturlig omlejring og trawling: Det er afgørende, at modellerne tager højde for, at kraftige strøm- og stormforhold i et dybt og dynamisk farvand som Skagerrak naturligt flytter sedimenter – uafhængigt af redskaber.
-
Proportionalitet i reguleringen: Hvis resultaterne bruges i fremtidige trepartsaftaler eller EU-forordninger, skal der skelnes skarpt mellem hårdt påvirkede områder og bæredygtigt drevne konsumfiskerier.
-
Fakta frem for mavefornemmelser: Et fælles nordisk datagrundlag, hvor DTU Aqua er direkte involveret, giver håb om, at fremtidige forvaltningstag i Skagerrak bygger på reel biologisk viden frem for ensidige politiske kampagner mod bundslæbende redskaber.
Resultaterne fra »Svea-togtet« vil indgå i det videre arbejde med at udforme en fælles, nordisk forvaltningsplan for Skagerrak.
FAKTA OM MARHAB og SAMSKAGII
Det er to centrale, skandinaviske forskningsprojekter, der undersøger havmiljøet, økosystemerne og fiskeriets påvirkning i Kattegat- og Skagerrak-regionen. Projekterne danner grundlag for fælles nordiske forskningstogter (såsom ekspeditionen SCANDSKAGEX26), som kortlægger sammenhængene mellem miljø, biodiversitet og menneskelig aktivitet
MARHAB (Improving Marine Habitat Status by Considering Ecosystem Dynamics)
- MARHAB er et fireårigt EU-støttet forskningsprojekt under Horizon Europe, der koordineres af det norske Havforskningsinstituttet i samarbejde med blandt andet DTU Aqua i Danmark samt svenske og franske universiteter.
- Formål: At forbedre naturbeskyttelsen og genoprette sårbare marine habitater, der er beskyttet under EU’s habitatdirektiv. Projektet forsøger at definere, hvornår et havområde har opnået en »gunstig bevaringsstatus«.
- Fokusområder: Undersøgelse af konsekvenserne af, at de store rovfisk (f.eks. torsk) forsvinder fra økosystemerne i Kattegat og Skagerrak. DTU Aqua leder specifikt en arbejdspakke, der kortlægger sandbankers og muslingerevs vitale betydning for havets sundhed.
- Teknologi: Der anvendes avancerede metoder som genetik (genomics), tracking af havdyr, undervandsovervågning og maskinlæring for at koble traditionel fiskeriforvaltning sammen med biodiversitetsbeskyttelse.
SAMSKAGII er et relateret forskningsprojekt med stærk nordisk forankring, der komplementerer MARHAB ved at dykke dybere ned i Skagerraks specifikke havmiljø.
- Formål: At kortlægge de komplekse artsdynamikker og miljømæssige sammenhænge i Skagerrak-regionen, som forbinder Danmark, Norge og Sverige.
- Klimaaftryk og trawling: Projektet bidrager til at afsløre og dokumentere trawlfiskeriets »usynlige« klimaaftryk samt dets fysiske påvirkning på havbunden og de marine levesteder.
- Økosystembaseret forvaltning: SAMSKAGII leverer den nødvendige videnskabelige dokumentation, så de skandinaviske lande kan gå sammen om en fælles, økosystembaseret fiskeriforvaltning og naturbeskyttelse på tværs af landegrænserne.
