Ny norsk forskning viser, at rejelarver fra én fjord kan drive langt med kyststrømmene, før de slår sig ned på havbunden. Det betyder, at rejerne i de nordnorske fjorde sandsynligvis hænger tæt sammen som én stor bestand.
Ny japansk forskning viser, at en lille tropisk, rensefisken hurtigt kan genkende sit eget spejlbillede. Efter kort tid begynder fisken ikke bare at undersøge spejlet – men også at lege med det.
Ny bevilling skal styrke viden om, hvordan PFAS-forurening påvirker muslinger og kystnære økosystemer
Et voldsomt kollaps i havets liv for 445 millioner år siden banede vejen for, at fiskene blev den dominerende dyregruppe. Det viser et nyt internationalt studie, som forskere mener giver vigtig ny forståelse af, hvordan moderne dyreliv – og i sidste ende mennesket – blev til.
Fiskere og branchefolk rejser alvorlige spørgsmål til DCE Aarhus Universitets konklusioner om »dolly rope«, plastaffald og ansvar.
Norske forskere har i 20 år hentet organismer op fra havet langs hele den norske kyst – nu får projektet »Medicin fra Havet« fire millioner NOK til at intensivere arbejdet med at finde nye lægemidler i havets enorme biodiversitet.
Dansk forskningsskib »Dana« leder et tværfagligt togt i Grønlandshavet og kortlægger smeltevandsstrømme, havbund og plankton – en nøglemission i kampen mod klimaforandringer.
De stigende havtemperaturer omkring Danmark er ikke tilfældige. Ifølge den nyeste rapport fra Nationalt Center for Klimaforskning (NCKF) er de tæt forbundet med store klimaforandringer i verdens polområder – især i Grønland og Arktis.
Samarbejdet mellem Norge og Rusland om fiskeforskning i Barentshavet er blevet mere besværligt de seneste år. Ikke kun fordi fiskebestandene er faldende – men også fordi samarbejdet nu styres fra Moskva og ikke længere fra Murmansk, hvor forskerne tidligere havde tættere kontakt.
Skælprøver, som er mere end et hundrede år gamle, kan give forskere svar på, hvordan den norske vårgytende sild (NVG-sild) har tilpasset sig de stigende temperaturer i havet.
