Af redaktionen FiskerForum.dk
En af verdens ældste søkabelforbindelser fylder 50 år. Skagerrak-forbindelsen mellem Danmark og Norge spiller fortsat en vigtig rolle i elforsyningen, men livet på havbunden har ikke været uden problemer. I 2020 blev begge de ældste kabler beskadiget i dansk farvand, og undersøgelser pegede efterfølgende på bundslæbende fiskeredskaber som den sandsynlige årsag. I dag er bundtrawl forbudt i beskyttelseszonen omkring kablerne.
Den 12. august markerer Energinet 50-året for Skagerrak-forbindelsen mellem Danmark og Norge.
Det er historien om et pionérprojekt, der begyndte i 1970’erne, og som fortsat transporterer strøm mellem de to lande. Men set med fiskeriets øjne er det samtidig historien om et kabelsystem, der gennem et halvt århundrede har delt havbund med et aktivt fiskeri i Skagerrak. Og det har ikke altid været problemfrit.
De to ældste forbindelser, Skagerrak 1 og Skagerrak 2, blev taget i brug i henholdsvis 1976 og 1977. På land fortsætter forbindelserne som luftledninger til stationen ved Tjele nord for Viborg, mens de ude i Skagerrak ligger som søkabler mellem Danmark og Norge. Trods alderen er forbindelserne fortsat i drift.
To kabelskader på under en måned
Et af de mere markante kapitler i kablernes historie udspillede sig i sommeren 2020.
- Den 31. maj blev Skagerrak 2 beskadiget i dansk farvand omkring 39 kilometer fra den jyske kyst.
- Mindre end fire uger senere – den 25. juni – blev også Skagerrak 1 beskadiget. Denne skade lå omkring 26 kilometer fra kysten.
- Begge kabelskader befandt sig på cirka 28 meters vanddybde.
Statnett oplyste efterfølgende, at undersøgelser af kablerne viste tegn på ydre påvirkning. Ifølge oplysningerne pegede skaderne på, at bundslæbende fiskeredskaber sandsynligvis havde været årsagen. Det gav på daværende tidspunkt særlig opmærksomhed i fiskeriet, fordi kablerne netop ligger i et farvand med betydelig fiskeriaktivitet.
De to kabler blev efterfølgende repareret og sat tilbage i drift.
Trawl er forbudt omkring søkablerne
For danske fiskere er reglerne omkring søkabler klare. Efter kabelbekendtgørelsen gælder der som udgangspunkt en beskyttelseszone på 200 meter på hver side af et søkabel. Inden for denne zone er det blandt andet forbudt at foretage sandsugning og stenfiskning samt at anvende redskaber, der slæbes hen over havbunden.
Det betyder i praksis, at fiskefartøjer gerne må sejle over et søkabel, men at bundtrawl og andre bundslæbende fiskeredskaber ikke må anvendes inden for den beskyttede kabelzone. Kabelzonerne er angivet i søkortene, og der kan gælde særlige bestemmelser for enkelte kabelområder.
Nyt kabelnedbrud i 2026
De gamle kablers sårbarhed er igen blevet aktuel i jubilæumsåret.
Den 2. juni 2026 gik Skagerrak 2 ud af drift. Fejlen blev lokaliseret omkring 30 kilometer fra den danske kyst. Denne gang er der imidlertid ikke noget, der peger på et fiskeredskab eller et anker som årsag.
Undersøgelser foretaget for Energinet og Statnett fandt ifølge Statnett ingen friske spor efter ankre eller anden aktivitet på havbunden omkring skadestedet. I stedet peger undersøgelserne på, at der kan være tale om slid eller en mindre ældre skade, som med tiden har udviklet sig. Fejlen reducerede overførselskapaciteten mellem Danmark og Norge fra 1.632 MW til 1.387 MW.
Stadig i arbejde efter 50 år
At et kabelsystem fra 1970’erne fortsat spiller en rolle i den internationale elforsyning, er i sig selv bemærkelsesværdigt.
Energinet fremhæver i forbindelse med jubilæet, at Skagerrak 1 og 2 gennem årene er blevet opgraderet flere gange og fortsat arbejder sammen med de nyere forbindelser i systemet. Skagerrak-forbindelserne bruges til at sende elektricitet mellem Danmark og Norge. Det giver blandt andet mulighed for at udnytte forskellene mellem dansk vind- og solproduktion og norsk vandkraft.
Hvor forbindelsen tidligere især gjorde det muligt at udveksle strøm mellem norske vandkraftmagasiner og danske og centraleuropæiske kraftværker, er behovet i dag i stigende grad bestemt af produktionen fra vind og sol. Ifølge Energinet bidrager forbindelserne dermed fortsat til forsyningssikkerheden, konkurrencedygtige elpriser og bedre afsætningsmuligheder for elproducenterne.
»Skagerrak-forbindelserne viser, at vi kan få meget ud af vores anlæg, når vi passer godt på dem og løbende bygger videre. Samtidig er forbindelsen stadig vigtig for, at vi kan bruge strømmen bedst muligt på tværs af landegrænser,« siger Nina Høegh Jensen, direktør for Eltransmission i Energinet.
Et halvt århundrede side om side med fiskeriet
For fiskeriet fortæller jubilæet samtidig en historie om en udvikling, der kun er blevet mere aktuel siden det første kabel blev lagt i 1970’erne.
Havbunden i Nordsøen og Skagerrak bruges ikke længere alene af fiskeriet og skibsfarten. Søkabler, gasledninger, elforbindelser og havvind fylder stadig mere, og med den grønne omstilling følger yderligere infrastruktur til havs.
Skagerrak-kablernes historie viser, hvorfor sameksistensen kræver klare regler. Fiskerne skal kunne arbejde omkring infrastrukturen, mens kabler til milliardværdier samtidig skal beskyttes mod ankergrej og bundslæbende redskaber. Efter 50 år ligger Skagerrak-forbindelsen derfor ikke kun som et stykke dansk-norsk energihistorie på havbunden.
Den er også et tidligt eksempel på den udfordring, som fiskeriet i stigende grad møder: Flere interesser skal finde plads på den samme havbund.
