Af redaktionen FiskerForum.dk
Nye studier fra det norske Havforskningsinstituttet (HI) slår fast, at dagens niveau af PFAS i fiskefoder udgør en forsvindende lille risiko for forbrugerne. Samtidig har forskerne udviklet en banebrydende beregningsmodel, der kan hjælpe EU med at fastsætte nye grænseværdier. Forskerne fandt desuden uventede mængder af stoffer, der kan omdanne sig til evighedskemikalier. Det tyder på, at den samlede forureningsbelastning i foderet kan være større end hidtil antaget.
Det er trygt at spise opdrætslaks, selvom debatten om de såkaldte »evighedskemikalier« – PFAS – raser på tværs af Europa. Det er den klare konklusion på en ny serie undersøgelser fra det norske Havforskningsinstitut (HI).
Gennem et 70-dages langt forsøg med kontrolleret fodring efterfulgt af en periode på rent foder har forskerne kortlagt, hvordan PFAS optages, fordeles og udskilles i opdrætslaks. Resultaterne er nedslående for kemikalierne, men opmuntrende for forbrugerne:
- Sammensætning: PFAS ophober sig primært i laksens blodplasma og lever.
- Fileten: I selve laksefileten – den del af fisken, vi spiser – var koncentrationerne absolut lavest.
- Sikkerhedsmargin: Selv når forskerne simulerede et foder med fem gange mere PFAS end det, der findes i kommercielt laksefoder i dag, lå niveauet i fileten fortsat langt under EUs gældende grænseværdier for fisk og skaldyr.
Banebrydende model sikrer mere præcise regler
Som noget helt nyt har forskerne fra HI udviklet en avanceret datamodel, der beregner overførslen af PFAS fra foder til filet gennem hele laksens livscyklus. Modellen tager højde for laksens hurtige vækst, som reelt »fortynder« giftstofferne i vævet, samt den traditionelle sultningsperiode inden slagtning.
I dag har EU sat grænseværdier for fire konkrete PFAS-stoffer i fisk og skaldyr, men der findes endnu ingen officielle grænseværdier for foder.
»Foder er den vigtigste kilde til PFAS i de fleste mad-producerende dyr, men overførslen varierer fra art til art. Vores nye model lukker et vigtigt hul om manglende viden og kan blive et helt centralt værktøj for myndighederne, når der skal fastsættes fremtidige grænseværdier for foder,« udtaler forskningschef hos HI, Marc Berntssen.
Uventet fund i foderet: Forløber-stoffer kan undervurdere belastningen
Selvom resultaterne for laksefileten er beroligende, bød en omfattende screening af råvarerne i det norske foderovervågningsprogram på en ubehagelig overraskelse.
Forskerne opdagede nemlig betydelige mængder af såkaldte “forløbere” – stoffer, der ikke i sig selv måles som PFAS i dagens standardanalyser, men som kan omdannes til evighedskjemikalier inde i fisken eller miljøet.
»Det betyder, at dagens analyser sandsynligvis undervurderer den totale PFAS-belastning fra foderet, fordi forløperne ikke fanges op fuldt ud,« forklarer HI-forsker Aasim M. Ali.
Screeningen af foderets ingredienser afdækkede desuden:
- Fiskemel er hovedkilden: Selvom andelen af fiskemel i moderne laksefoder ofte er under 12 % til fordel for plantebaserede ingredienser, er fiskemel fortsat den største kilde til PFAS. Der er dog enorme geografiske og sæsonmæssige forskelle på niveauet i råvarerne.
- Overraskelse i planteolier: Enkelte planteolier indeholdt uventet høje koncentrationer af visse PFAS-typer – muligvis fordi planterne er dyrket i forurenet jord.
Både Marc Berntssen og Aasim M. Ali understreger derfor, at næste skridt for forskningen bliver at afdække præcis, hvordan og i hvor høj grad stofferne udvikler sig til reel PFAS inde i fisken så den fremtidige fødevaresikkerhed i akvakulturen kan garanteres 100 procent.
