Leder af redaktionen FiskerForum.dk
Erhvervsfiskerne har reelt krav på pengene, og udbetalingen er for længst politisk vedtaget. Alligevel har Miljøministeriet nu sendt CO2-refusionen i endnu en embedsmands-høring hen over sommeren. I fiskerikredse vækker det dyb frustration og en oplevelse af, at sager, der vedrører erhvervet, konsekvent trækker i langdrag.
De danske fiskere må kigge langt efter de CO2-afgiftsrefusioner, som de ellers har sort på hvidt, at de har ret til.
Miljøministeriet har netop sendt et nyt udkast til en »bekendtgørelse om refusion af CO2-afgifter til virksomheder, der udøver erhvervsmæssigt fiskeri« i høring. Men timingen og processen efterlader en bitter smag i munden på havnen. Ministeriet har sat høringsfristen til den 5. august 2026, hvilket reelt betyder, at processen ruller hen over hele sommerferien, mens fiskernes penge forbliver i statskassen.
En bunden juridisk opgave
Når det er sagt, kommer man ikke udenom det retslige aspekt i sagen. Det er normal procedure og et fast lovkrav i Danmark, at nye bekendtgørelser skal sendes i offentlig høring. Høringen er sat i verden for at sikre gennemsigtighed og for at legitimere den efterfølgende udbetaling juridisk, så alt foregår efter bogen. Uden denne høringsrunde ville udbetalingerne af CO2-refusionen reelt være ulovlige, og ministeriet har derfor ryggen mod muren, hvis pengene overhovedet skal ud til fiskerne.
En følelse af konstant træghed
Selvom de formelle spilleregler følges, ændrer det dog ikke på det indtryk, der i øjeblikket hersker på havnekajerne. Spørger man i fiskerne selv og i fiskeriets organisationer, er der en klar følelse af, at næsten alle politiske afgørelser og udbetalinger, som vedrører erhvervsfiskeriet, har en tendens til at ende i langvarige, administrative processer.Når en udbetaling eller en lempelse på forhånd er politisk besluttet, efterspørger erhvervet mere smidighed. Ved at sende tekniske vejledninger og bekendtgørelser i månedslange høringer, udskydes det tidspunkt, hvor pengene reelt lander på fiskernes bankkonti. Det lægger samtidig beslag på fiskernes ressourcer, fordi foreningerne igen-igen skal bruge tid og kræfter på at granske høringssvar til et system, som erhvervet føler burde køre mere automatisk.
Bureaukratiets trædemølle
Det fremgår af høringsmaterialet, at svarene skal sendes til Fødevarestyrelsen (fvst.dk) under journalnummer 2026-121643. Men selve det faktum, at fiskerne skal igennem endnu en administrativ proces for at få refunderet afgifter af brændstof, de allerede har betalt og brændt af på havet, ses af fiskerne på havnen som et udtryk for den træghed, erhvervet længe har måttet kæmpe imod.
Mens administrationen ruller videre i sit eget moderate tempo, må de trængte fiskere væbne sig med tålmodighed indtil efteråret 2026, før bekendtgørelsen kan træde i kraft, og den længe ventede refusion endelig kan begynde at rulle.
En gratis kassekredit til staten
Indtil da kan fiskerne jo varme sig ved tanken om, at de nu i snart halvandet år har fungeret som en særdeles gavmild kassekredit for den danske statskasse. Staten har nemlig haft held til at holde så stramt på pengene, at fiskerne i mellemtiden må spejde langt efter tabte renteindtægter – for staten tilskriver som bekendt ikke renter på de millioner, de har stående i »pleje«. Til gengæld har virkeligheden for flere fiskere været den stik modsatte: I en i forvejen dyr tid for erhvervet har mange måttet trække deres egne kassekreditter over og betale dyre bankrenter bare for at kunne lægge den fulde pris for brændstoffet ved kajen. Men hey, (ironi kan forekomme) det er vel også en slags service til samfundet, når nu ministeriets bureaukrati tager sig den tid, det tager.
