Når der snart skal træffes beslutning på det færøske Lagting, hvorvidt aftalen med Rusland om fiskerettigheder i Barentshavet skal fornys, står Færøerne midt i et geopolitisk og erhvervsmæssigt dilemma. På den ene side er der store økonomiske investeringer og traditioner i fiskerisektoren, og på den anden side vokser presset fra Europa og de sikkerhedspolitiske hensyn.
Politiske overvejelser: fra pragmatisme til geopolitisk bekymring
De politiske overvejelser omkring fiskeriaftalen med Rusland har i årevis været præget af en pragmatisk balancegang mellem økonomisk nødvendighed og udenrigspolitisk signalværdi.
Efter Ruslands invasion af Ukraine i 2022 blev denne balance markant sværere. Færøerne tilsluttede sig formelt EU’s sanktionslinje, men valgte fortsat at holde fiskeriaftalen udenfor – blandt andet med den begrundelse, at fødevarer ikke bør gøres til sanktioneret krigsmiddel.
Kritikerne har imidlertid peget på, at netop tilladelsen til russiske fiskeskibe i færøske havne udgør en central afvigelse fra den europæiske linje og kan ses som en geopolitisk sårbarhed.
Ifølge sikkerhedspolitiske analyser risikerer Færøerne at blive gidsel i et større stormagtsspil, hvor Rusland – som en stadig mere utilregnelig aktør – kan bruge den mangeårige relation som pressionsmiddel mod både Færøerne og den vestlige alliance.
Samtidig hviler beslutningen på dybe økonomiske interesser, hvor store rederier har investeret milliardbeløb i trawlere skræddersyet til Barentshavet. Aftalen er derfor ikke blot et spørgsmål om fiskeri, men et valg mellem fortsat afhængighed og ønsket om at placere Færøerne tydeligere i den europæiske sikkerheds- og handelspolitiske sfære.
Politisk splittelse
På det politiske niveau er der skarpere stemmer. Lagmanden Aksel V. Johannesen har klart udtalt, at Færøerne bør være mindre afhængige af »ustabile stater« som Rusland og at de mere hører hjemme i den europæiske familie.
Udtalelse fra folketingsmedlem Sjúrður Skaale, der under de sidste forhandlinger tidligere har udtrykt sin skepsis og lagt vægt på, at sikkerhed bør veje tungere end økonomiske hensyn.
Samtidig har Lagtingets udenrigsudvalg og eksperter tidligere advaret om, at fiskeriaftalen – der har eksisteret siden 1977 – efterhånden kan være et svaghedspunkt i forhold til sikkerhed og udenrigspolitik. (uddrag fra DIIS 2023)
Økonomi vs. sikkerhed
På det økonomiske plan er aftalen allerede strammet op: Kvoterne er reduceret, russiske skibe må ikke længere fiske i visse områder, og eksporten til Rusland er faldet markant. (Fiskeriaftalen 2025 Færøudvalget)
Men for fiskerierhvervet og de rederier, der har investeret milliarder i kapacitet til Barentshavet, er aftalen fortsat livsnerven. Hvis den ikke fornyes, står de over for et akut brud i forretningsgrundlaget.
Nu står Færøerne ved et vejkryds:
- Skal aftalen fornys for 2025/2026, som traditionen hidtil har været, og dermed sikre arbejdspladser og økonomisk aktivitet i fiskerisektoren?
- Eller skal man tage skridtet fuldt ud og følge europæiske sanktioner og sikkerhedshensyn — selvom det kan koste økonomi og investeringer?
Hvis Færøerne vælger at opsige eller radikalt ændre aftalen, risikerer man:
- Tillidsbrud med russiske samarbejdspartnere og mulig gengældelse.
- Massive økonomiske tab for færøske rederier og fiskerierhverv.
Hvis aftalen fortsætter uændret, står man overfor:
- Kritisk opmærksomhed fra Danmark, EU og internationale eksperter om sikkerhed og geopolitik.
- En stigende følelse af afhængighed af en stat, som i dag ligger i konflikt med Vesten.
Færøerne skal finde balancen
For Færøerne gælder det om at finde en balance mellem erhvervsmæssig nødvendighed og politisk-sikkerhedsmæssig ansvarlighed.
Fiskeriaftalen med Rusland har historisk ligget til grund for vækst og investering — men i et nyt sikkerhedspolsk landskab kan den også være et tveægget sværd. Så selv om det bare er økonomi, Så handler det alligevel om langt mere end det.
