Af redaktionen FiskerForum.dk
En kubikmeter drænvand fra en landbrugsmark og en kubikmeter urenset kloakoverløb kan på papiret indeholde nogenlunde samme størrelsesorden kvælstof. Men dermed ophører ligheden også. For mens drænvandet først og fremmest diskuteres på grund af nitrat, kan overløb fra fælleskloakker samtidig føre organisk stof, fosfor, fækale bakterier og en bredere blanding af miljøfarlige stoffer direkte ud i vandløb, fjorde og hav.
Set fra fiskeriets side rejser det et enkelt spørgsmål: Hvorfor fylder hele indholdet i vandet ikke mere, når vi diskuterer havmiljø?
Debatten om det danske vandmiljø er i høj grad blevet en debat om kvælstof Landbrugets tab af kvælstof fra markerne beregnes, modelleres og reguleres, fordi en del af kvælstoffet kan ende via dræn, grundvand og vandløb i fjorde og kystvande.
Men hvad sker der, hvis man stiller et helt enkelt spørgsmål: Hvad er forskellen på én kubikmeter drænvand fra en mark og én kubikmeter kloakoverløb fra en by?
Svaret er mere interessant, end man umiddelbart skulle tro.
Kvælstof: Forskellen er mindre end mange tror
Hvis man alene ser på kvælstof, er der ikke belæg for at sige, at en kubikmeter kloakoverløb er 100 eller 1.000 gange mere forurenet end en kubikmeter drænvand.
- Aarhus Universitets undersøgelser af syv dræn i landovervågningen viste gennemsnitlige koncentrationer af total-kvælstof på cirka 12-15 milligram N pr. liter over fire undersøgte år. Variationerne mellem de enkelte dræn var dog store.
- Miljøstyrelsens anvendte typetal for overløbsvand fra fælleskloakerede områder er til sammenligning omkring 12 milligram total-kvælstof pr. liter. For ufortyndet spildevand angives et typetal på omkring 43 milligram pr. liter. Omregnet til én kubikmeter svarer 12 mg/l til cirka 12 gram kvælstof pr. m³.
- På kvælstof alene kan en kubikmeter drænvand og en kubikmeter gennemsnitligt beregnet kloakoverløb altså ligge overraskende tæt. Men kvælstof fortæller kun en del af historien.
Kloakvandet har en helt anden bagage
Når et fælleskloakeret system bliver overbelastet under kraftig regn, blandes regnvandet med spildevand fra husholdninger og eventuelt virksomheder. Når kapaciteten ikke længere rækker, ledes blandingen via overløbsbygværker ud i vandmiljøet uden den normale rensning på renseanlægget. Der kan dog ske en simpel mekanisk tilbageholdelse af eksempelvis toiletpapir og andre større dele.
Dermed følger ikke kun kvælstof. Overløbsvandet indeholder også fosfor og iltforbrugende organisk stof, og spildevand kan desuden indeholde en langt bredere blanding af miljøfremmede stoffer.
Miljøstyrelsens typetal illustrerer forskellen. For overløbsvand anvendes blandt andet cirka 180 mg COD (Chemical Oxygen Demand (Kemisk Iltforbrug)) pr. liter, 30 mg BI5 (Biological Oxygen Demand – Biokemisk Iltforbrug målt over 5 døgn), 12 mg total-kvælstof og 2 mg fosfor pr. liter.
Det betyder, at en kubikmeter typisk overløbsvand efter disse typetal repræsenterer omkring: 180 gram COD, 30 gram BI5, 12 gram kvælstof og 2 gram fosfor. Og så kommer bakterierne.
Miljøstyrelsen oplyser, at urenset spildevand kan indeholde op til 100 millioner colibakterier pr. 100 milliliter vand. Det er årsagen til, at badning kan frarådes efter spildevandsoverløb. Her kan forskellen altså være mange størrelsesordener større end den forskel, man finder ved alene at sammenligne kvælstof.
Det er dét, en simpel kubikmeter-opgørelse ikke fortæller
Når man hører, at der er udledt et bestemt antal millioner kubikmeter overløbsvand, fortæller kubikmeterne kun hvor meget vand der beregnes eller måles udledt. De fortæller ikke i sig selv, hvad vandet indeholder.
Det samme gælder naturligvis drænvand. Derfor giver det ikke fagligt mening at stille én kubikmeter drænvand og én kubikmeter kloakoverløb ved siden af hinanden og betragte dem som miljømæssigt ens, blot fordi begge indeholder kvælstof.
En kubikmeter er et mål for vandmængde – ikke et mål for forureningsgrad.
Det burde være en vigtig præcisering i den offentlige debat.
34 millioner kubikmeter på ét år
Miljøstyrelsens opgørelse for 2021 viser, at der blev indberettet omkring 34,4 millioner m³ overløb fra fælleskloakerede systemer. Det blev beregnet til at have ført omkring 458 ton kvælstof, 79 ton fosfor og 1.532 ton organisk stof målt som BI5 ud i vandmiljøet.
På landsplan er kvælstoffet fra kloakoverløb dog beskedent sammenlignet med landbrugets samlede bidrag. Miljøstyrelsen vurderer, at overløb står for omkring 1-2 procent af den samlede kvælstofudledning, mens landbruget står for omkring 70 procent. Men det betyder ikke, at 34 millioner kubikmeter overløbsvand er uden betydning – især ikke lokalt.
For fiskene i en fjord eller et vandløb er det ikke den nationale procentfordeling, de møder. De møder den konkrete påvirkning dér, hvor vandet bliver udledt. Og organisk stof kan være særlig relevant lokalt, fordi nedbrydningen forbruger ilt.
Overløbene er heller ikke alle sammen fysisk målt
Her kommer endnu et problem. Man kunne tro, at myndighedernes tal for de mange millioner kubikmeter kloakoverløb stammer fra målere ved hvert eneste udløb.
Det gør de ikke – Miljøstyrelsen oplyser, at udledningen fra det enkelte overløb oftest bygger på beregninger, baseret på blandt andet modeller, målinger, enhedstal og kommunale spildevandsplaner.
Der findes omkring 4.500 kommunale overløbsbygværker fra fælleskloakerede områder, som indberettes til den nationale PULS-database. Miljøstyrelsen har samtidig oplyst, at indberetningerne kan have en samlet usikkerhed på op mod cirka 110 procent.
Det er en ganske betydelig usikkerhed – Derfor skal man også være forsigtig med begrebet mørketal. Vi ved ikke, hvor stort et eventuelt ikke-registreret bidrag er, og det vil være forkert at sætte et tal på. Men vi ved, at de registrerede overløbsmængder i betydeligt omfang er beregnede og behæftet med usikkerhed.
Det er værd at huske, når der kræves stadig større præcision i beregningerne af andre erhvervs påvirkning af vandmiljøet.
Kraftig regn sender kloakvandet den korte vej
Problemet bliver særligt synligt under kraftige regnhændelser.
DMI definerer skybrud som mere end 15 millimeter regn på 30 minutter. Det svarer til 15 liter vand på hver eneste kvadratmeter.
I de fælleskloakerede områder skal en del af dette regnvand håndteres i de samme systemer som spildevandet. Når kapaciteten overskrides, fungerer overløbsbygværkerne som sikkerhedsventiler, og blandingen af regnvand og spildevand kan ende direkte i vandløb eller hav.
Miljøstyrelsen skriver selv, at regnmængderne kan være så voldsomme, at overløbsbassinerne ikke altid er tilstrækkelige.
Set fra fiskeriet: Hvad rammer faktisk fjorden?
Dansk fiskeri har en åbenlys interesse i mindre kvælstofbelastning, færre iltsvind og større biodiversitet. Derfor giver det også mening at reducere landbrugets tab af kvælstof, hvor dokumentationen viser, at det har den ønskede effekt.
Men fiskene kan ikke kende forskel på, hvem der har udledt forureningen – De reagerer på vandkvaliteten.
Og hvis målet er et sundere hav, bør debatten derfor ikke stoppe ved spørgsmålet om, hvor mange kilo kvælstof der kommer fra markerne. Den bør også handle om fosfor, organisk stof, bakterier og miljøfarlige stoffer – og om hvor, hvornår og i hvilke koncentrationer de bliver udledt.
Miljøstyrelsen offentliggjorde så sent som i januar 2026 en kortlægning, hvor miljøfarlige stoffer blev fundet i almindeligt belastet regnvand, og hvor de målte koncentrationer overskred miljøkvalitetskrav eller -kriterier i samtlige fem undersøgte oplandstyper. Det understreger, hvor kompliceret regnestykket faktisk er.
En kubikmeter er ikke bare en kubikmeter
Svaret på det spørgsmål, mange stiller, er derfor todelt:
Nej – kloakoverløb er ikke nødvendigvis 100 eller 1.000 gange værre end drænvand, hvis man kun måler kvælstof. Her kan koncentrationerne ligge i samme størrelsesorden. Men ja – kloakoverløbet kan miljømæssigt være en helt anden cocktail, fordi der samtidig kan følge fosfor, store mængder organisk stof, fækale bakterier og forskellige miljøfarlige stoffer med.
Derfor er det ikke tilstrækkeligt at spørge: »Hvor meget kvælstof er der i vandet?«
Set fra fiskeriets side bør spørgsmålet være langt bredere:
- Hvad er der samlet set i det vand, vi sender ud i vores vandløb, fjorde og hav
- Hvor meget er der
- Hvor bliver det udledt
- Hvilken skade gør det dér?
Først når vi kan svare ordentligt på dét, har vi et retvisende grundlag for at beslutte, hvor den næste milliard til et bedre dansk havmiljø gør mest gavn.
