Af redaktionen FiskerForum.
Næsten 400 arbejdspladser forsvinder, når FMC lukker den tidligere Cheminova-fabrik på Rønland ved udgangen af 2026. For Lemvig-området er det et hårdt erhvervsmæssigt slag. Men set fra fiskeriets og havmiljøets side åbner lukningen samtidig et langt større spørgsmål: Hvem tager ansvaret for de massive generationsforureninger på Harboøre Tange, når produktionen stopper, medarbejderne sendes hjem – og den amerikanske ejer trækker stikket?
En af Vestjyllands mest markante industrivirksomheder er på vej mod endestationen.
Den tidligere Cheminova-fabrik på Rønland ved Thyborøn, som i dag ejes af amerikanske FMC, skal lukke. Ifølge de oplysninger, virksomheden har givet TV 2, betyder det, at omkring 400 medarbejdere mister deres job, og at produktionen på fabrikken ophører ved udgangen af 2026. FMC begrunder beslutningen med en global strategi om at optimere koncernens produktion.
For Lemvig Kommune og hele området omkring Thyborøn og Harboøre er det et alvorligt slag. Cheminova har i årtier været blandt egnens absolut største industrielle arbejdsplads. Men Cheminovas historie er ikke kun historien om arbejdspladser, eksport og kemisk industri. Det er også historien om nogle af Danmarks mest omfattende forureninger – placeret få hundrede meter fra både Limfjorden og Vesterhavet og netop derfor slutter historien ikke den dag, den sidste medarbejder går ud gennem porten.
Fra iværksættereventyr til global kemikoncern
Cheminova blev grundlagt i 1938 af civilingeniør Gunnar Andreasen. Virksomheden begyndte med kemikalier til blandt andet metalbehandling, men udviklede sig siden til en producent af plantebeskyttelsesmidler og pesticider. I 1944 overdrog Gunnar Andreasen aktiekapitalen til Aarhus Universitets Forskningsfond, og efter krigen voksede virksomheden kraftigt.
I begyndelsen af 1950’erne flyttede produktionen fra Sjælland til Harboøre Tange. Ifølge den historiske gennemgang hos Danmarkshistorien blev fabrikken etableret trods betænkeligheder fra både myndigheder, fiskere og fiskeindustrien. Produktionen førte allerede i 1950’erne til problemer med udledning af urenset spildevand, og fiskeriet blev også påvirket.
Den første fabrik lå på Harboøre Tange fra 1953. Produktionen blev siden flyttet nogle hundrede meter nordpå til Rønland, hvor den nuværende fabrik blev etableret i begyndelsen af 1960’erne. I 2015 blev Cheminova opkøbt af amerikanske FMC Corporation og nu 11 år senere, er produktionen på vej til at stoppe.
Tre generationsforureninger på én smal tange
Det særlige ved Cheminova-historien er, at fabrikken ikke bare efterlader industribygninger.
På Harboøre Tange ligger tre generationsforureninger knyttet til virksomhedens historie:
- Høfde 42
- den gamle Cheminova-fabriksgrund
- den nuværende FMC-fabriksgrund på Rønland.
Ved Høfde 42 ligger der fortsat mere end 100 ton kemikalier i jorden. Region Midtjylland opgør blandt andet omkring 70 ton parathion, 10 ton malathion og syv ton kviksølv. På den gamle fabriksgrund har undersøgelser vist omkring 40 ton pesticider, heraf cirka 32 ton parathion, samt omkring otte ton kviksølv.
Og på Rønland, hvor fabrikken nu lukker, vurderer Region Midtjylland fortsat, at grunden er massivt forurenet efter årtiers produktion og affaldshåndtering. Det er altså ikke små historiske rester. Det er forureninger i en størrelsesorden, som stadig kræver aktiv kontrol for at forhindre spredning til omgivelserne.
Fabrikken lukker – men pumperne må ikke bare stoppe
Her bliver lukningen særlig interessant. Region Midtjylland oplyser, at FMC på Rønland i dag pumper omkring 200.000 kubikmeter forurenet grundvand op om året. Vandet bliver renset og udledt til Vesterhavet sammen med fabrikkens øvrige spildevand. Formålet er at forhindre, at den gamle forurening spreder sig.
På den gamle fabriksgrund pumpes yderligere omkring 68.000 kubikmeter forurenet grundvand op om året med samme formål.
Det giver et meget konkret spørgsmål i forbindelse med lukningen: Hvem driver pumperne, når fabrikken ikke længere producerer?
For forureningen forsvinder ikke, fordi produktionen ophører. Tværtimod kan en del af miljøbeskyttelsen være afhængig af, at den eksisterende afværge fortsætter år efter år.
Ansvarsstriden er allerede i gang
Det ville være forkert at skrive, at FMC nødvendigvis hæfter for hele den historiske Cheminova-forurening. Så enkelt er juraen ikke.
Region Midtjylland skriver, at generationsforureningerne er historiske forureninger, hvor virksomhederne i visse tilfælde ikke kan drages til ansvar efter dagens regler. Derfor er oprydningsansvaret i betydeligt omfang endt hos det offentlige.
Ved Høfde 42 er det således Region Midtjylland, der står for oprensningen, mens størstedelen af finansieringen kommer fra staten. Den tidligere Cheminova-ejer Auriga Industries har dog bidraget med 125 millioner kroner. Den samlede økonomiske ramme for oprensningen er 728 millioner kroner.
Men på Rønland er situationen mere konfliktfyldt
Miljøstyrelsen har ophævet gamle påbud fra 1980’erne, som tidligere forpligtede virksomheden til at pumpe og rense forurenet grundvand. FMC har fortsat indsatsen frivilligt, mens Region Midtjylland siden december 2022 har haft ansvaret for at sikre, at den historiske forurening ikke spreder sig.
Region Midtjylland er så uenig i Miljøstyrelsens beslutning, at regionen har stævnet styrelsen. Regionen mener blandt andet, at FMC ikke bør undtages fra princippet om, at forureneren betaler. Det spørgsmål bliver næppe mindre vigtigt, når fabrikken lukker.
For fiskeriet er lukningen todelt
Set fra Thyborøn og Lemvig er tabet af næsten 400 arbejdspladser svært at overse. Familier mister deres arbejde, lokale virksomheder mister kunder, og kommunen mister en arbejdsplads, der gennem generationer har sat sit præg på området. Det er den ene side af historien.
Men for fiskeriet er der også en anden. Cheminovas placering har altid været usædvanlig. På den ene side ligger Vesterhavet og på den anden side Nissum Bredning og Limfjorden. Midt imellem har der i mere end 70 år været produceret pesticider og andre kemiske produkter.
Den historiske Cheminova-forurening har derfor været tæt forbundet med bekymringen for både havmiljø og fiskeri. Den historiske gennemgang af virksomhedens etablering på Harboøre Tange beskriver ligefrem, hvordan fiskeriet allerede i 1950’erne blev påvirket af forureningen. Derfor er fabrikkens lukning miljømæssigt ikke nødvendigvis en dårlig nyhed.
Hvis produktionen af kemiske plantebeskyttelsesmidler stopper permanent på Rønland, forsvinder også den fremtidige risiko, der følger med selve produktionen. Men samtidig begynder en ny fase.
Lukningen må ikke blive en miljømæssig bagdør
For det ville være en besynderlig afslutning på historien, hvis Danmark efter mere end 70 års kemikalieproduktion stod tilbage med regningen og ansvaret, mens ejeren kunne lukke porten og rejse videre. Det er endnu for tidligt at konkludere, hvad FMC juridisk vil være forpligtet til efter en lukning. Men netop derfor bør Miljøstyrelsen, Region Midtjylland og FMC hurtigt give offentligheden klare svar.
- Hvad sker der med afværgepumpningen på Rønland?
- Hvem skal betale den fremover?
- Hvordan sikres den fortsatte overvågning af grundvand og udledninger?
- Hvad sker der med forureningen under den nuværende fabriksgrund?
- Hvilke krav vil miljømyndighederne stille til FMC i forbindelse med det endelige ophør?
Spørgsmålene er særligt relevante, fordi Miljøstyrelsen så sent som 17. august 2026 revurderede fabrikkens miljøgodkendelse og blandt andet fastsatte vilkår om ophør. Lukningen kommer dermed på et tidspunkt, hvor myndighederne allerede har haft virksomhedens fremtidige miljøforhold på bordet.
Cheminova forsvinder – Harboøre Tange gør ikke
Cheminova blev født i 1938. Navnet voksede til en international kemikoncern, blev solgt til USA og forsvandt efterhånden fra facaden. Nu forsvinder også produktionen på Rønland. Men under jorden ligger historien stadig, i form af:
- Pesticider.
- Kviksølv.
- Det forurenede grundvand.
- Og regningen for årtiers kemisk produktion.
For fiskeriet og havmiljøet er den vigtigste nyhed derfor måske ikke alene, at Cheminova lukker. Den vigtigste nyhed bliver, hvad der sker dagen efter.
For en fabrik kan lukkes, men det kan en generationsforurening ikke.
