Af redaktionen FiskerForum.dk
Miljøminister Maria Reumert Gjerding er »dybt bekymret« over nye EU-tal for pesticider og varsler en ny pesticidstrategi. Men bag den dramatiske melding gemmer sig nogle væsentlige forbehold: EU-indikatoren måler ikke den faktiske pesticidbelastning i dansk natur, og den fortæller heller ikke direkte, hvor meget landmændene faktisk har sprøjtet ud på markerne. Den bygger på salgstal, som efterfølgende vægtes efter en EU-fastlagt metode. Samtidig råder Miljøstyrelsen allerede over omfattende indberetninger om landbrugets faktiske pesticidforbrug.
Miljøministeriet udsendte mandag morgen en pressemeddelelse med overskriften: »Nye EU-tal bekymrer: Miljøministeren vil have ny pesticidstrategi.« Men tallene kræver en vigtig præcisering: De viser ikke direkte, hvor meget pesticid der faktisk er anvendt på danske marker, eller hvor stor den målte belastning af natur og miljø er.
EU’s HRI 1 er en beregnet fareindikator, hvor de solgte mængder af pesticidaktivstoffer vægtes efter stoffernes klassifikation. Det er altså en beregning – ikke en måling af den faktiske miljøpåvirkning.
Samtidig er salg heller ikke nødvendigvis det samme som forbrug i det enkelte år. Pesticider kan købes og lagerføres, før de anvendes.
Det interessante er derfor, at Danmark allerede har et omfattende system med sprøjtejournaler og årlige indberetninger fra jordbruget. Miljøstyrelsens seneste sprøjtejournaldata dækker 98 procent af det konventionelle omdriftsareal. Hvis diskussionen handler om, hvad der faktisk anvendes på danske marker, er det derfor nærliggende også at se på disse data – og ikke alene på et EU-indeks baseret på salgstal og beregnede farevægte.
Samtidig bør det fremgå, at Danmarks HRI 1 i 2024 ligger på indeks 39, mens EU’s referenceperiode 2011-2013 er sat til 100. Indikatoren ligger dermed 61 procent under referenceværdien, selv om udviklingen har været forholdsvis stabil gennem det seneste årti.
Det ændrer ikke på, at pesticider kan påvirke miljø og natur. Men det understreger behovet for at skelne mellem salg, faktisk forbrug, beregnede indikatorer og konkrete målinger. Når de faktiske forbrugstal findes, bør de fylde mere i debatten.
Beregn, når det er nødvendigt – men mål og dokumentér, når det er muligt.
