Miljøministeren vil skærpe kravene til landbrugets forebyggelse og brug af pesticider. Men samtidig tillader staten, at spildevandsslam med PFAS, medicinrester, mikroplast og andre miljøfremmede stoffer spredes på landbrugsjord. Når stoffer senere findes under markerne, risikerer landbruget at stå tilbage med ansvaret og i sidste ende rammes fiskeriet.– også når forureningen kan være kommet fra helt andre dele af samfundet.
En nabo ved Uggerslev Mose har siden marts registreret 14 formodede kloakoverløb, selv om VandCenter Syd oplyser, at regnvand og spildevand allerede er adskilt i omkring 60 procent af selskabets kloaksystem. Separatkloakering aflaster renseanlæggene og mindsker risikoen for overløb – men kan samtidig sende vejvand med mikroplast, tungmetaller og olierester en mere direkte vej ud i vandløb, fjorde og hav.
FMC lukker pesticidfabrikken på Rønland ved årsskiftet og efterlader omkring 400 mennesker uden arbejde. Samtidig står Vestjylland tilbage med en tung miljøarv efter mere end syv årtiers kemiproduktion. Forfatter Johanne Mygind kræver i en kronik, at staten erkender sit medansvar, sikrer en effektiv oprydning og investerer i grønne arbejdspladser samt genopretning af naturen og havmiljøet omkring Harboøre Tange.
Venstres Amanda Heitmann har skrevet under på et borgerforslag, der kræver flowmåling og analyser af urenset spildevand fra kloakoverløb – kort efter at hun brød med sit parti og stemte imod den nye gødskningslov. Det fik Socialdemokratiets politiske ordfører til at spørge, om det var »en slags satire«. Men måske afdækker Heitmann snarere et paradoks i miljøpolitikken: Landbruget mødes med skærpede krav om kvælstofreduktion, mens udledningen fra mange kloakoverløb fortsat opgøres ved beregninger.
FMC lukker det tidligere Cheminova på Harboøre Tange ved udgangen af 2026. Men dermed stopper historien om fabrikkens forurening ikke. Omkring 300.000 kubikmeter forurenet grundvand pumpes årligt op fra Rønland og den gamle Cheminova-grund, renses og ledes videre til Vesterhavet.
Næsten 400 arbejdspladser forsvinder, når FMC lukker den tidligere Cheminova-fabrik på Rønland ved udgangen af 2026. For Lemvig-området er det et hårdt erhvervsmæssigt slag. Men set fra fiskeriets og havmiljøets side åbner lukningen samtidig et langt større spørgsmål: Hvem tager ansvaret for de massive generationsforureninger på Harboøre Tange, når produktionen stopper, medarbejderne sendes hjem – og den amerikanske ejer trækker stikket?
Nye norske forskningsresultater peger på, at mindre kvælstof ikke kun kan gavne fjorde og kystvande, men også forbedre vandkvaliteten i søer. I Danmark er kvælstof allerede et af de mest omstridte miljøspørgsmål. For fiskeriet er spørgsmålet afgørende, fordi for meget næring kan føre til algevækst, iltsvind og dårligere levevilkår for fisk og bunddyr. Men kilderne er langt fra lige store – og samtidig kan det lokale billede afvige markant fra landsgennemsnittet.
Entreprenører går nu i gang med at banke en 750 meter lang jernvæg i jorden om den gamle Cheminova-grund. Inddæmningen til 100 millioner kroner skal forhindre, at den historiske giftforurening siver ud i det følsomme vandmiljø og truer det lokale fiskeri, mens man venter på en endelig oprensning.
Hvordan hænger det sammen? Det spørgsmål stiller Foreningen Rent Havmiljø Nu i et åbent brev til miljøminister Maria Reumert Gjerding. Foreningen peger på, at Miljøstyrelsen både har dokumenteret omfattende overskridelser af miljøkvalitetskravene i Smålandsfarvandet og samtidig har udstedt en ny importtilladelse til spildevand, som omfatter flere af de samme miljøskadelige stoffer. Nu opfordres ministeren til at forklare, om Miljøstyrelsens praksis er forenelig med dansk miljølovgivning og EU's vandrammedirektiv.
Iltsvind, forsvundne fisk og store mængder af det berygtede »fedtemøg« plager i dag Mariager Fjord. Nu vil erhvervsdirektør Daniel Lux iværksætte en omfattende redningsplan frem mod 2040, som skal rense fjorden for tonsvis af bundslam og bringe det tabte liv tilbage. Projektet kan koste op mod 2,5 milliarder kroner.
