Rigsrevisionen retter hård kritik af Miljøstyrelsens håndtering af landets mest forurenende virksomheder. Alligevel accepterer systemet fortsat tidsplaner, der først lover oprydning flere år ude i fremtiden.
Der findes næppe mange områder i samfundet, hvor konsekvenserne af langsommelig sagsbehandling kan være mere alvorlige end i miljøforvaltningen.
Når virksomheder forurener, eller når miljøkrav er forældede, burde reaktionen være enkel: Problemet skal stoppes – hurtigt. Men sådan fungerer virkeligheden tilsyneladende ikke i Danmark.
En ny gennemgang fra Rigsrevisionen tegner et billede af en miljøforvaltning, hvor kontrol, opfølgning og opdatering af miljøkrav i alt for mange tilfælde sker i et tempo, der mest af alt kan beskrives som administrativ slowmotion.
Godkendelser op til 20 år for gamle
Omkring 400 virksomheder i Danmark betegnes som særligt forurenende. Netop derfor er de underlagt strengere miljøkrav og løbende kontrol.
Alligevel viser Rigsrevisionens undersøgelse, at systemet langt fra fungerer efter hensigten.
- I 76 procent af sagerne er der ikke blevet igangsat en revurdering af miljøgodkendelsen, selv om loven kræver det mindst hvert tiende år.
- For 107 virksomheder er miljøgodkendelsen ikke blevet opdateret i 15 til 20 år.
- For 12 virksomheder er den ikke blevet revurderet i over 20 år.
Det betyder i praksis, at virksomheder i årtier har kunnet fortsætte driften under miljøkrav, som for længst burde være blevet skærpet.
Statsrevisorerne kalder forholdene »foruroligende« og advarer om, at myndighederne dermed har accepteret en betydelig risiko for, at farlige udledninger ikke opdages i tide – med konsekvenser for både natur og menneskers sundhed.
Halvdelen af virksomhederne får ikke tilsyn
Problemet stopper ikke ved forældede godkendelser. Rigsrevisionen konstaterer også, at halvdelen af de særligt forurenende virksomheder ikke får de lovpligtige miljøtilsyn, som lovgivningen kræver.
Med andre ord: Staten ved i mange tilfælde ikke engang, om nogle af landets mest miljøbelastende virksomheder overholder reglerne. Hvis en lignende situation fandtes i fødevarekontrollen eller i flysikkerheden, ville alarmklokkerne ringe øjeblikkeligt.
EU-krav ignoreret
Endnu mere opsigtsvækkende er det, at Miljøstyrelsen heller ikke har overholdt EU’s regler om opdatering af miljøgodkendelser.
- For 73 procent af virksomhederne er EU’s frist på fire år blevet overskredet.
Et eksempel illustrerer problemet tydeligt
Halvdelen af landets største affaldsforbrændingsanlæg har siden december 2023 haft tilladelse til at udlede mere kviksølv end EU’s miljøkrav tillader. Ikke fordi reglerne mangler – men fordi myndighederne ikke har fået opdateret godkendelserne i tide.
Det er svært at finde et bedre eksempel på, hvordan administrative forsinkelser i praksis kan betyde, at miljøkrav ikke håndhæves.
Oprydning først i 2029
Efter kritikken har miljøministeren lovet at rydde op. Der er nedsat en taskforce, og Miljøstyrelsen skal have flere ressourcer gennem fuld gebyrfinansiering. Men tidsplanen er bemærkelsesværdig. Ifølge ministeriets egen redegørelse forventes det først, at puklen af gamle revurderingssager er afviklet i 2029.
Det betyder, at problemer, der allerede i dag er dokumenteret og kritiseret af Rigsrevisionen, kan fortsætte i flere år endnu. I miljøsager er det en problematisk tilgang. Når en miljømæssig risiko identificeres, bør den håndteres straks. Ikke først flere år senere.
Sager ligger i årevis
Samtidig vokser bunken af nye sager. Ved udgangen af 2024 lå 244 miljøgodkendelser stadig ubehandlet. De havde i gennemsnit ventet 700 dage – næsten to år. Her går de ældste sager helt tilbage til 2015. Samtidig har Miljøstyrelsen selv hævet målet for sagsbehandlingstiden fra 200 til 300 dage.
Endnu mere problematisk er det, at de mest komplekse og langvarige sager ikke engang tælles med i statistikken over sagsbehandlingstid. Rigsrevisionen vurderer derfor, at myndighedernes opgørelser giver et misvisende billede af virkeligheden.
Et system ude af takt med virkeligheden
Miljølovgivning giver kun mening, hvis den håndhæves. Hvis godkendelser kan være forældede i årtier, tilsyn ikke bliver gennemført, og sager kan ligge i årevis uden afgørelse, svækkes miljøbeskyttelsen i praksis.
Det rejser et mere grundlæggende spørgsmål om den danske miljøforvaltning: Er systemet indrettet til at beskytte miljøet – eller til at administrere problemerne i et tempo, der passer embedsværket?
Rigsrevisionen vil nu følge sagen tæt og rapportere til Folketingets Statsrevisorer, indtil Miljøstyrelsen får styr på revurderinger, tilsyn og sagsbehandlingstider.
Men indtil da står én ting tilbage:
Når det gælder kontrollen med nogle af landets mest forurenende virksomheder, har systemet i alt for mange år arbejdet i et tempo, der ikke matcher alvoren. Og i miljøsager kan langsommelighed i praksis blive det samme som stiltiende accept.
Læs her: Ministerredegørelse til Statsrevisioernes beretning nr. 6/2025 om særligt forurenende virksomheder og Rigsrevisionens notat om særligt forurenende virksomheder
