Når gylle og ensilagesaft ender i vores vandløb, er det ikke bare en uheldig plet i et regnskab. Det er i praksis en forurening, der kan slå et helt vandløb ihjel på kun ganske få timer. Og det er præcis derfor, fiskeriet skal holde fokus på den her type sager – også selv om mange i fiskeriet, et langt stykke ad vejen, sympatiserer med et andet fødevareerhverv – landbruget.
For ja – Landbruget er et fødevareerhverv. Ligesom fiskeriet og ja – Landbruget oplever også en massiv udskamning i den offentlige debat – Det gør fiskeriet i den grad også.
Men solidaritet mellem erhverv må aldrig betyde, at vi vender blikket væk, når der sker forurening. Vi ved, hvad vandmiljøet betyder – helt konkret
Fiskeriet er ikke bare »en holdning« til naturen. Vi lever af den.
Når vandmiljøet tager skade, rammer det direkte:
- fiskebestande og ynglesucces
- fødegrundlaget i fjorde og kystområder
- å-systemer, der leverer liv til havet
- rekreativt fiskeri, turisme og lokalsamfund
Og når vandløb gentagne gange bliver ramt af ensilagesaft eller gylle, så er det ikke bare et lokalt problem. Det er en del af en større kæde, hvor presset på havmiljøet allerede er massivt.
Der er mange presfaktorer – og netop derfor må vi ikke ignorere én af dem
Fiskeriet bliver ofte gjort til syndebuk for stort set alt, der går galt i havet.
Samtidig ved alle i branchen, at der findes en lang række andre presfaktorer, som spiller ind:
- spildevand og overløb
- miljøfarlige stoffer
- næringsstoffer og iltsvind
- fysisk påvirkning af vandløb og fjorde
- klimaeffekter og temperaturstigning
Men det er netop pointen: Fordi der allerede er så mange presfaktorer, har vi ikke råd til at acceptere flere.
Et udslip af gylle eller ensilagesaft kan være det, der tipper balancen i et vandløb, der i forvejen er presset.
Hvis fiskeriet ikke siger det højt – hvem gør så?
Når en undersøgelse viser, at 9 ud af 10 sager om vandløbsforurening ender uden politianmeldelse eller bøde, så sender det et signal. Ikke bare til landmænd, men til hele samfundet: At det ikke rigtig har konsekvenser at forurene og det er farligt.
For i fiskeriet kender vi mekanismen alt for godt: Når kontrollen er ujævn, og konsekvenserne er små, så skaber det mistillid. Både internt i erhvervet og i offentligheden.
Kritik er ikke udskamning – kritik er ansvar
Det er vigtigt at skelne mellem to ting:
- Udskamning, hvor hele erhverv bliver gjort til problemet
- Kritik, hvor konkrete handlinger får en konkret konsekvens
Fiskeriet har intet at vinde ved at udskamme landbruget. Tværtimod.
Men fiskeriet har alt at tabe ved at tie, når der sker udslip, som ødelægger vandløb og påvirker havet nedstrøms.
Forurening er forurening. Uanset om den kommer fra en ensilageplads, en overløbsbrønd eller en industri.
Vi skal kunne samarbejde – og stadig stille krav
Der er ikke noget modsætningsforhold i, at fiskeriet: ønsker et stærkt landbrug og et stærkt fødevareerhverv i Danmark og samtidig kræver, at udslip bliver stoppet, anmeldt og sanktioneret – Tværtimod
De fleste landmænd vil heller ikke have, at deres branche bliver associeret med forurening. De vil have orden i tingene, ligesom fiskerne vil.
Men hvis systemet gang på gang lader sager glide uden konsekvens, så rammer det alle – også de ordentlige.
Derfor skal fiskeriet holde fast
Fiskeriets fokus på vandmiljøet handler ikke om at pege fingre. Det handler om at pege på fakta.
Og fakta er, at udslip af gylle og ensilagesaft:
- kan ødelægge et vandløb på få timer
- kan gentage sig samme steder år efter år
- og alt for ofte ikke får en konsekvens
Hvis vi vil have et stærkt og troværdigt fødevareerhverv i Danmark – både på land og til havs – så kræver det, at forurening bliver taget alvorligt.
Også når det er »vores venner og naboer«, der står for den.
Artiklen er blevet til i forlængelse af udtalelser fra Jeppe Bruus Trepartsminister efter et indlæg i Altinget Miljø »Forurening af vandløb er “helt uacceptabelt”, mener minister« og en undersøgelse af Danmarks Sportsfiskerforbund
