Kommune reagerede for sent med påbud omkring drikkevandsboringer

Påbud til lodsejere om pesticider ved drikkevandsboringer burde være kommet langt tidligere. For selv om problemet starter i undergrunden, kan konsekvenserne i sidste ende ramme vandmiljøet og fiskeriet.

Det handler om Haderslev Kommune, der først nu er ved at handle på en opgave, den har haft i flere år. Otte lodsejere har fået påbud om at stoppe brugen af pesticider tæt på drikkevandsboringer, efter at frivillige aftaler ikke er lykkedes.

Det sker, efter at staten allerede i 2025 meldte 25 kommuner til Ankestyrelsen for manglende beskyttelse af de såkaldte boringsnære beskyttelsesområder.

Påbuddene handler ikke om, at der nødvendigvis er målt en konkret forurening fra de enkelte marker. Reglerne er lavet for at forebygge, at pesticider når ned i grundvandet, hvorfra de kan være svære – og i praksis ofte umulige – at fjerne igen.

Problemet er, at indsatsen kommer sent.

I Haderslevs tilfælde er der fundet pesticidrester i omkring halvdelen af de undersøgte drikkevandsboringer, og på flere vandværker er grænseværdierne overskredet. Det peger på, at der ikke kun er tale om en potentiel risiko, men om et problem, der allerede er til stede.

Grundvand og hav hænger sammen – men ikke på samme måde

Sammenhængen til fiskeri og havmiljø er ikke direkte, men den er reel.

En del af grundvandet ender i vandløb, søer og fjorde. Særligt næringsstoffer som nitrat transporteres fra land til vandmiljøet og er en velkendt årsag til iltsvind, algevækst og forringede levevilkår for fisk og bunddyr.

For pesticider er sammenhængen mere kompleks. De fleste stoffer nedbrydes eller fortyndes undervejs, men nogle kan nå vandmiljøet og påvirke små organismer og fødekæder. Dermed kan dårlig beskyttelse af grundvandet også være et tegn på et bredere pres på økosystemerne.

Det er derfor ikke forkert at se sagen som en del af det samlede billede for vandmiljøet – men det kræver en nuanceret forståelse.

Forvirring om tal mudrer debatten

Debatten kompliceres yderligere af uenighed om grænseværdier.

Nogle henviser til 6 mg/l, andre til 50 mg/l – men det er værdier for nitrat, ikke pesticider. Den gældende grænseværdi for nitrat er 50 mg/l, mens 6 mg/l er en anbefalet, lavere værdi fra en ekspertgruppe.

For pesticider er kravene langt skrappere: 0,1 mikrogram pr. liter for et enkelt stof.

Det understreger, at diskussionen om pesticider i grundvand ikke handler om store synlige mængder, men om meget små koncentrationer, som alligevel kan have betydning.

Et strukturelt problem – ikke en enkelt sag

Sagen i Haderslev er ikke unik. Flere kommuner har haft svært ved at leve op til kravene om at beskytte drikkevandet, og staten har måttet gribe ind.

Det rejser et større spørgsmål om tempo og prioritering.

For når indsatsen først sættes ind sent, er risikoen, at man ikke længere forebygger, men forsøger at begrænse skader, der allerede er sket.

Konsekvenser rækker længere end til vandhanen

For fiskeriet er sagen ikke uden betydning.

Selv om pesticider i grundvand ikke direkte kan kobles til konkrete fiskedød eller iltsvind, er de en del af det samlede pres på vandmiljøet. Og netop dette samlede pres – fra næringsstoffer, kemi og påvirkning fra land – er afgørende for tilstanden i fjorde og kystvande.

Derfor er beskyttelsen af grundvandet ikke kun et spørgsmål om drikkevand, men også om langsigtet forvaltning af natur og havmiljø.

Og netop derfor burde indsatsen være kommet tidligere.