Mens Færøerne forbereder sig på nye forhandlinger med Rusland, rækker lagmanden hånden mod Europa – men EU holder stadig den gamle handelsaftale på is
Når Færøerne om kort tid skal forhandle en ny fiskeriaftale med Rusland på plads, står øgruppen midt i et voksende politisk dilemma:
- På den ene side er fiskeriaftalen med Rusland stadig økonomisk vigtig for fiskeriet og beskæftigelsen
- På den anden side ønsker den færøske regering at markere, at man hører hjemme i den europæiske familie – ikke i selskab med Kreml.
Sidste års aftale – var økonomisk nødvendig, men politisk betændt
Den gældende fiskeriaftale for 2025, indgået i november måned sidste år, blev til på trods af stigende international kritik. Aftalen gav færøske fartøjer adgang til at fiske i russisk farvand i Barentshavet, mens russiske fartøjer fik tilsvarende rettigheder i færøsk farvand. Selvom aftalen sikrede beskæftigelse i flere færøske havne, er gevinsten blevet mindre end før krigen i Ukraine – og den politiske pris langt højere.
Som lagmand Aksel V. Johannesen tidligere sagde: »Vi må have fisk – men vi må også have samvittighed. Vi hører hjemme i den europæiske familie.« Lagmanden har længe talt for at frigøre Færøerne fra afhængigheden af ustabile stater som Rusland og Kina.
I et interview med Altinget og senere på topmødet i European Political Community EPC den 2. oktober 2025 understregede han, at Færøerne ønsker tættere samarbejde med EU – både af økonomiske og sikkerhedspolitiske årsager.
»Ja, vi vil være uafhængige af Rusland. Og der skal ikke være nogen tvivl om, at vi hører hjemme i den europæiske familie,« sagde lagmanden, der samtidig pegede på, at frihandlen med EU er nøglen til at mindske afhængigheden af Rusland.
Ursula von der Leyen’s løfte – men intet nyt
Da EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen besøgte Færøerne i foråret 2024, lovede hun at se på en modernisering af den 26 år gamle handelsaftale mellem EU og Færøerne.
Hun åbnede retorisk døren for, at også forarbejdede fisk – som i dag falder uden for aftalen – kunne blive omfattet, hvilket ville give Færøerne bedre markedsvilkår i Europa.
»Vi har en 26 år gammel handelsaftale, så det er på tide at modernisere den. Det er derfor, jeg er her,« sagde von der Leyen dengang under besøget.
Siden er der tilsyneladende ikke sket nogen reel fremgang. Den manglende modernisering efterlader Færøerne i et politisk limbo – fanget mellem et europæisk løfte, der ikke bliver indfriet, og et russisk samarbejde, som bliver stadig sværere at forsvare.
Et valg mellem værdier og virkelighed
Færøerne er med egne ord »et lille land i en stor verden«, men står nu i centrum for et storpolitisk spændingsfelt.
Mens EU tøver, russerne truer og fiskeriet presser på, er lagmandens budskab klart: »Øerne skal bevæge sig væk fra afhængighed af ustabile stater – men uden at sætte erhverv og eksport over styr.«
Det er et valg, som ikke kun handler om fisk – men om hvilken kurs Færøerne vil sætte for fremtiden.
