Kystfiskenes tilbagegang fortsætter – 20 års overvågning viser ingen reel bedring

Af redaktionen FiskerForum.dk 

En ny rapport fra DTU Aqua tegner et bekymrende billede af fiskebestandene langs de danske kyster. Skrubbe, torsk, rødspætte og ålekvabbe er fortsat under pres, og særligt ålekvabben er gået markant tilbage. Tilbagevendende iltsvind, stigende havtemperaturer og ændrede levesteder fremhæves som væsentlige forklaringer. Samtidig breder den invasive sortmundede kutling sig til nye områder.

Der er fortsat langt mellem de positive nyheder om fiskebestandene i de danske kystfarvande. Det viser den seneste rapport fra DTU Aquas Nøglefiskerprojekt, der bygger på mere end 20 års systematisk registrering af fangster fra frivillige fritidsfiskere. Rapporten omfatter perioden 2023-2025 og følger udviklingen for blandt andet skrubbe, ålekvabbe, ål, rødspætte og torsk.

Den overordnede konklusion er, at der stort set ikke er sket forbedringer siden den foregående rapport fra 2023. Flere af de traditionelle kystfisk forekommer fortsat på et lavt niveau, mens enkelte arter viser tegn på lokal fremgang.

Ålekvabben er historisk langt nede

Særligt udviklingen for ålekvabben vækker bekymring. I perioden 2011-2018 registrerede nøglefiskerne omkring 52.000 ålekvabber. I den seneste rapportperiode blev der registreret blot 7.500 individer. Tallene understreger den markante tilbagegang, selv om periodernes forskellige længde betyder, at de samlede fangsttal ikke uden videre kan sammenlignes direkte.

Ålekvabben er en vigtig indikator for miljøtilstanden i de kystnære farvande. Arten lever forholdsvis stationært og er tæt knyttet til sit lokale levested gennem hele livet. Det betyder, at ændringer i vandmiljøet hurtigt kan påvirke bestanden. Hvis et område gentagne gange rammes af dårlige miljøforhold, kan ålekvabben have vanskeligt ved at genetablere en stabil bestand. Arten anvendes desuden som indikator for miljøgifte, fordi forurenende stoffer kan ophobes i fiskens væv.

Skrubben har endnu ikke genvundet tidligere niveau

Skrubben er fortsat en af de mest almindelige fisk i danske kystområder og dominerer fangsterne i nøglefiskernes garn. Men også her viser de langsigtede registreringer en negativ udvikling. Fangsterne ligger fortsat væsentligt under niveauet fra projektets første år i 2005-2007 og er generelt lavere end for omkring ti år siden. Der er dog lokale lyspunkter. I Det Fynske Øhav og Lillebælt viser registreringerne en positiv udvikling.

Skrubben er ligesom ålekvabben en vigtig indikator for kystmiljøets tilstand, men adskiller sig ved at vandre mellem forskellige områder i løbet af året. Den har derfor mulighed for at søge væk fra kystområder, hvor miljøforholdene bliver ugunstige.

Flere ål i ruserne – men bestanden er fortsat kritisk truet

Et mere positivt resultat findes i registreringerne af europæisk ål. Nøglefiskerne har i perioden 2023-2025 fanget flere ål i ruserne end for otte til ti år siden. Fiskene bliver registreret og derefter genudsat. De største forekomster blev registreret ved Bornholm, i Lillebælt, Roskilde Fjord og Isefjord, den vestlige Limfjord samt de østvendte fjorde.

Men forskerne understreger, at udviklingen ikke kan tages som dokumentation for, at ålebestanden generelt er i fremgang. Den europæiske ål er fortsat kritisk truet, og Det Internationale Havforskningsråd, ICES, anbefaler nulfangst. Siden marts 2023 har rekreative fiskere i danske saltvandsområder ikke måttet hjemtage ål.

De øgede fangster i nøglefiskernes ruser kan være et resultat af blandt andet reduceret fiskeri, udsætninger og andre initiativer under den danske åleforvaltningsplan. Men bestanden af glasål, som er de unge ål, der vandrer ind mod Europas kyster, befinder sig fortsat på et kritisk lavt niveau.

Ålens lange livscyklus betyder samtidig, at en egentlig genopretning kan tage årtier. Den danske åleforvaltningsplan fra 2009 arbejder med en tidshorisont på omkring 80 år.

Sortmundet kutling har nået Limfjorden

Mens flere traditionelle kystfisk fortsat er under pres, breder den invasive sortmundede kutling sig til nye danske farvande. I 2025 blev arten for første gang registreret i Nøglefiskerprojektets fangster i Limfjorden, nærmere bestemt i Skive Fjord og Lovns Bredning.

Den sortmundede kutling blev første gang registreret i projektet i 2010. Allerede i 2014 var forekomsten ved Bornholm så omfattende, at nøglefiskeriet i området måtte indstilles. Den langsigtede udvikling viser, at arten har bredt sig både geografisk og antalsmæssigt. De seneste år er antallet dog faldet i nogle områder, blandt andet ved Bornholm.

Iltsvind og varmere havvand ændrer fiskebestandene

Ifølge DTU Aqua skal tilbagegangen for de traditionelle kystfisk blandt andet ses i sammenhæng med tilbagevendende iltsvind, stigende vandtemperaturer og ændringer i fiskenes levesteder. Disse påvirkninger kan ændre både arternes udbredelse og deres muligheder for at overleve og formere sig i de kystnære områder.

Rapporten peger dermed på, at udviklingen i fiskebestandene ikke kan forstås ud fra fiskeriet alene, men også må vurderes i forhold til de samlede miljøforhold i fjorde og kystfarvande. Det er en væsentlig pointe i debatten om genopretningen af de danske fiskebestande.