Af redaktionen FiskerForum.dk
Fisk de rigtige arter, på det rigtige tidspunkt og i de rigtige områder – og udnyt hele fisken. Det er hovedbudskabet fra Norges havforskningsdirektør Nils Gunnar Kvamstø, der advarer om, at klimaforandringer og faldende fiskeressourcer kræver en ny tilgang til fiskeriet. Fremtidens fiskeriforvaltning skal være mere fleksibel, tage større hensyn til samspillet mellem arterne og sikre, at værdien af hver eneste fangst udnyttes bedst muligt.
Tiden, hvor fiskeriets succes først og fremmest blev målt på, hvor mange tons der kunne bringes i land, er under forandring. Ifølge Norges havforskningsdirektør Nils Gunnar Kvamstø skal fremtidens fiskeri i højere grad handle om at udnytte de tilgængelige ressourcer klogt. Det betyder, at fiskeriet skal målrettes de rigtige fisk, i de rigtige områder og på tidspunkter, hvor fangsten giver størst mulig værdi uden unødigt at belaste bestandene.
»Det kan ikke længere handle om at fange så meget som muligt. Nu må det handle om at fiske så godt som muligt,« siger havforskningsdirektør Nils Gunnar Kvamstø.
Budskabet kommer i forbindelse med årets havtale fra det norske Havforskningsinstitut, hvor forskerne gør status over en udvikling, der allerede har ændret vilkårene for fiskeriet i Nordatlanten og Barentshavet.
Link til havtalen her – Følg talen direkte fra kl. 10.00 torsdag den 15. oktober 2026
De store fangsters tid er ikke nødvendigvis på vej tilbage De norske fiskeressourcer er langt fra det niveau, som kendetegnede de bedste år i begyndelsen af dette århundrede. Ifølge Havforskningsinstituttets Ressourceoversigt 2026 er de samlede fiskeressourcer i de norske havområder halveret siden rekordåret 2013.
Særligt den norsk-arktiske torsk, skreien, har gennem de seneste 20 år haft problemer med at producere tilstrækkeligt store nye årgange. Forskerne har længe haft vanskeligt ved at forklare udviklingen, men nye undersøgelser peger på klimaforandringer som en mulig væsentlig årsag. Stigende havtemperaturer ændrer både fiskenes levevilkår, fødegrundlag og muligheder for at overleve i de tidlige livsstadier.
For fiskeriet betyder det, at tidligere tiders store bestande ikke nødvendigvis vender tilbage, selv om fiskeritrykket reduceres.
Fiskeriet skal kunne tilpasse sig hurtigere
Ifølge Kvamstø er en af de største udfordringer, at havmiljøet ændrer sig hurtigere, end fiskeriforvaltningen traditionelt har været indrettet til.
»Forandringerne til havs sker stadig hurtigere. Derfor skal fiskeripolitikken og forvaltningen af fiskeressourcerne også kunne tilpasses hurtigere. Vi har brug for større fleksibilitet for at undgå store udsving og sikre erhvervet forudsigelighed på længere sigt,« siger han.
Det stiller nye krav til både forskningen, kvotefastsættelsen og fiskeriets muligheder for at tilpasse fangststrategierne. For hvis bestandene ændrer udbredelse, eller nye arter får større betydning i et område, skal forvaltningen kunne reagere på den biologiske udvikling.
Fang fisken, når den har den rigtige størrelse
Forskningsdirektør Geir Huse fra Havforskningsinstituttet mener samtidig, at fiskeriet skal tage større hensyn til fiskenes biologiske udvikling. Det gælder blandt andet mindstemålene, som efter hans vurdering i højere grad bør fastsættes ud fra, hvornår fiskene bliver kønsmodne.
»I dag er mindstemålene for de fleste arter resultatet af tovtrækkeri mellem forvaltningen og erhvervet. Vi bør lægge større vægt på at lade fiskene vokse sig store nok til at gyde, før vi fanger dem,« siger Huse.
Samtidig mener han, at større usikkerhed om klimaforandringernes konsekvenser bør afspejles i kvotefastsættelsen.
»Når usikkerheden stiger, bør sikkerhedsmarginerne også øges for at gøre bestandene mere robuste,« siger Huse. »Et muligt tiltag er at indføre en ekstra sikkerhedsmargin i kvoterne, som afspejler usikkerheden om, hvordan klimaforandringerne vil påvirke reproduktion og rekruttering i norske farvande.«
Torsken spiser også af fiskeriets ressourcer
Et andet centralt budskab er, at fiskebestandene ikke længere bør forvaltes isoleret fra hinanden. Havforskningsinstituttet peger på behovet for mere flerbestandsforvaltning, hvor forskerne i højere grad inddrager samspillet mellem rovfisk, byttedyr og de øvrige dele af havets fødekæde.
Torsken er et godt eksempel. Når torskebestanden bliver meget stor, stiger dens samlede fødeforbrug betydeligt. På sit højeste kan bestanden æde omkring 10 millioner tons årligt, herunder store mængder lodde og rejer, som også er kommercielt vigtige arter. Derfor kan en meget stor torskebestand påvirke mulighederne for at opretholde andre fiskerier.
»Det er allerede taget i brug i forvaltningen af lodde. Lodde er torskens vigtigste føde, og hvor meget lodde der er tilbage, afhænger derfor også af, hvor mange torsk der æder den. Disse hensyn indgår i rådgivningen om lodde,« siger Huse.
Den norske fangstregel for torsk tager allerede højde for dette samspil. Når torskebestanden er meget stor, som den var omkring 2013, kan fiskeritrykket ifølge reglen øges til et niveau, der ligger op mod 50 procent over det niveau, som normalt giver det højeste langsigtede udbytte.
Formålet er at forhindre, at torskebestanden vokser så meget, at den lægger et uforholdsmæssigt stort pres på andre fiskebestande.
»Øget brug af denne type flerbestandsforvaltning kan blive et vigtigt redskab i takt med klimaforandringerne, når fødenettene ændrer sig, og nye arter kommer til.«
Hele fisken skal udnyttes – ikke kun de mest værdifulde dele
Men fremtidens fiskeri handler ikke alene om kvoter, bestandsstørrelser og fangsttidspunkter. Det handler også om, hvor meget værdi fiskeriet får ud af de ressourcer, der allerede bliver fanget. Her fremhæver Kvamstø behovet for at udnytte hele råvaren frem for kun de mest efterspurgte dele af fisken.
»Det betyder, at vi skal være omhyggelige med, hvad vi fanger. Vi skal fiske de rigtige individer i de rigtige områder, og vi skal udnytte hele råvaren. Vi har ikke længere råd til at være ødsle,« siger havforskningsdirektør Nils Gunnar Kvamstø.
Det peger mod en fiskerisektor, hvor større ressourceudnyttelse, bedre sortering, mere målrettet fiskeri og højere værdi af landingerne bliver mindst lige så vigtige som den samlede fangstmængde. For fiskeriet er budskabet dermed ikke nødvendigvis, at der blot skal fanges færre fisk, men at de tilgængelige ressourcer skal udnyttes mere effektivt og med større hensyn til bestandene.
Gamle sandheder står for fald
Ifølge den norske havforskningsdirektør er der behov for at gentænke flere af de principper, som fiskeriforvaltningen hidtil har bygget på. Havet ændrer sig, og det samme gør de biologiske forudsætninger for fiskeriet. Derfor skal forskningen i højere grad kunne beskrive de samlede økosystemer og samtidig være åben om den usikkerhed, som følger med klimaforandringerne.
»Gamle sandheder står for fald. Det betyder, at Havforskningsinstituttet skal fortsætte med at udvikle vores viden. Vi skal rådgive på grundlag af den bedst tilgængelige viden. Og vi skal tage højde for, at usikkerheden i dag er større, end den nogensinde har været før,« afslutter Kvamstø.
For fiskeriet står én pointe tilbage: Fremtidens indtjening afhænger ikke nødvendigvis af, hvor mange tons der landes, men i stigende grad af, hvilke fisk der fanges, hvor og hvornår de fanges – og hvor godt hele fangsten bliver udnyttet.
