Af redaktionen FiskerForum.dk
De danske havbrug bryder ikke loven, fastslog miljøminister Maria Reumert Gjerding under et samråd i Folketinget. Problemerne med manglende opdatering af tilladelser og miljøgodkendelser ligger hos myndighederne, ikke hos havbrugene. Samtidig tager Dansk Akvakultur Producentorganisation til genmæle over for en stadig hårdere miljødebat og efterlyser dokumentation for påstandene om havbrugenes påvirkning af havmiljøet.
De danske havbrug er igen kommet i centrum for den politiske debat om havmiljø, miljøgodkendelser og myndighedskontrol. Men midt i kritikken har miljøminister Maria Reumert Gjerding (SF) nu slået fast, at havbrugene ikke bryder loven. Det skete under et åbent samråd i Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg den 7. oktober 2026, hvor ministeren skulle redegøre for Miljøstyrelsens håndtering af tilladelser og tilsyn med danske havbrug.
Samrådet var blandt andet foranlediget af Statsrevisorernes kritik af myndighedernes forvaltning på området.
Ministeren: Det er myndighederne, der skal have styr på tilladelserne
Under samrådet bad Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne ministeren om at afklare to centrale spørgsmål: Om de eksisterende havbrug drives lovligt, og om den langvarige sagsbehandling skyldes manglende samarbejde fra virksomhedernes side.
»Kan ministeren ikke bare lige bekræfte at alle eksisterende havbrug, de drives med gyldige og lovlige tilladelser? Og så om ministeren ikke også godt kan bekræfte, at sagsbehandlingstiden i hvert fald ikke skyldes havbrugenes manglende samarbejdsvillighed?«
Miljøministerens svar var klart:
»Til spørgerens to første spørgsmål, så er det ja. Der er ikke nogen, havbrugene bryder ikke loven. Det er myndighederne som skal til at få styr på at der er opdaterede placeringstilladelser og miljøgodkendelser. Det var også det jeg svarede den forrige spørger.«
Dermed skelner ministeren mellem havbrugenes lovlige drift og myndighedernes ansvar for at få opdateret det nødvendige tilladelsesgrundlag. Udmeldingen betyder dog ikke, at problemerne med sagsbehandling og tilsyn er løst, eller at der dermed er taget stilling til alle miljømæssige forhold ved havbrugene.
Dansk Akvakultur: Havbrugene skal ikke bære ansvaret for myndighedernes forsinkelser
Hos Dansk Akvakultur Producentorganisation (DAPO) bliver ministerens udmelding modtaget positivt. Organisationen fremhæver, at miljøministeren både har bekræftet, at havbrugene ikke bryder loven, og at de lange sagsbehandlingstider ikke skyldes manglende samarbejdsvilje fra erhvervets side.
DAPO håber nu, at myndighederne snarest får afsluttet arbejdet med de nødvendige tilladelser og godkendelser. Sagen rejser samtidig et principielt spørgsmål om retssikkerheden for virksomheder, der driver erhverv på grundlag af eksisterende tilladelser, men må vente på myndighedernes behandling af nye eller opdaterede afgørelser.
Havbrugene møder også kritik fra lokale borgere
Samtidig med diskussionen om tilladelser og myndighedsansvar fortsætter debatten om havbrugenes miljøpåvirkning. Et nyt borgerforslag om udfasning af havbrug har blandt andet sat fokus på forholdene omkring Grønsund ved Lolland-Falster. Her er havbrugene blevet inddraget i diskussionen om fedtemøg og et presset havmiljø.
I Lolland-Falsters Folketidende afviser direktør René Christensen fra Dansk Akvakultur Producentorganisation, at kritikerne har dokumenteret en direkte sammenhæng mellem havbrugene og de konkrete lokale problemer. Han anerkender samtidig, at havbrug bidrager til belastningen af havmiljøet.
Det er netop forskellen mellem en dokumenteret påvirkning fra en bestemt kilde og den samlede miljøbelastning, som ifølge brancheorganisationen bør være afgørende i debatten.
At havbrug udleder næringsstoffer, er ikke i sig selv ensbetydende med, at de kan gøres ansvarlige for alle lokale problemer med eksempelvis fedtemøg. En sådan sammenhæng må vurderes ud fra konkrete undersøgelser af blandt andet udledninger, vandudskiftning og de øvrige belastningskilder.
Hård tone har ført til politianmeldelser
René Christensen retter også kritik mod tonen i dele af havbrugsdebatten, navnlig på de sociale medier.
»De er ikke kun sure, de er direkte onde på sociale medier,« siger René Christensen.
Ifølge direktøren har debatten i nogle tilfælde udviklet sig til personlige og grove angreb. Han oplyser til Folketidende, at branchen har politianmeldt flere personer fra grupper, hvor havbrug diskuteres. At der er indgivet politianmeldelser, er dog ikke ensbetydende med, at de pågældende har begået strafbare forhold.
René Christensen understreger samtidig, at det er legitimt at være imod havbrug som produktionsform. Men han mener, at kritikken skal bygge på dokumenterbare forhold. Han peger desuden på havbrugenes betydning for arbejdspladser, fødevareproduktion og eksportindtægter.
Læs Lolland-Falsters Folketidendes artikel om René Christensens kritik af debatten.
Fiskeri og havbrug har fælles interesse i dokumenteret miljøforvaltning
For det øvrige fiskerierhverv rækker diskussionen længere end spørgsmålet om havbrugstilladelser. Både fiskeri og akvakultur er afhængige af et havmiljø i god økologisk tilstand, men erhvervene bliver også mødt med regulering, restriktioner og krav om dokumentation for deres påvirkning af havet.
Derfor er det væsentligt at fastholde en klar skelnen mellem lovlig drift, myndighedernes ansvar og den miljøpåvirkning, som videnskabelige undersøgelser faktisk kan dokumentere.
En lovlig tilladelse er ikke i sig selv bevis for, at en aktivitet er uden miljøpåvirkning. Omvendt er en konstateret miljøbelastning i et havområde heller ikke dokumentation for, at én bestemt erhvervsaktivitet er årsagen.
Det gælder, uanset om diskussionen handler om havbrug, bundtrawl, næringsstofudledninger fra landbruget eller spildevand fra byerne. For fiskeriet er der derfor en fælles interesse i, at miljøforvaltningen bygger på gennemskuelige beregninger, konkrete målinger og ensartede principper for alle belastningskilder.
Miljøministerens svar understreger samtidig et grundlæggende princip: Erhvervsvirksomheder skal overholde lovgivningen, men myndighederne må også tage ansvaret for deres egen sagsbehandling.
Og når miljøpåvirkningen skal vurderes, bør det ske på baggrund af dokumentation – ikke på grundlag af, hvilket erhverv der aktuelt er genstand for den hårdeste kritik.
