EU presser på for en ny, fair fordelingsaftale – og vil acceptere en midlertidig nødordning for 2026, mens branchen fastholder: EU-makrel er fortsat et ansvarligt valg
De såkaldte kyststater – EU, Storbritannien, Norge, Færøerne, Island og Grønland – mødes torsdag og fredag den 16.og 17. oktober for at forhandle TAC for 2026 og en ny fordelingsaftale for makrel. Op til mødet opfordrer EU’s pelagiske fiskeriindustri politikerne til endelig at lande en omfattende aftale, der bygger på reelle og bæredygtige historiske fangster. Lykkes det ikke, står branchen klar til at acceptere en midlertidig nødordning i 2026 – bare der sker noget, der hjælper bestanden tilbage i god form.
Kernen i EU-industriens linje er enkel: Følg den videnskabelige rådgivning. For 2026 lyder ICES-rådet på 174.357 ton – et markant fald på 70 % – og ifølge EU-siden er det nødvendigt for at sikre både bestanden og fiskeriets fremtid. Samtidig peger branchen på, at langvarigt overfiskeri hos andre flåder har presset makrellen, og at denne praksis ikke må belønnes i en ny fordelingsnøgle.
Derfor ønsker industrien, at en aftale – midlertidig eller endelig – også begrænser fangster i internationale farvande og fuldt indregner disse fangster i hver kyststats kvoteudnyttelse. En nødordning kan efter EU-siden med fordel tage afsæt i den tidligere fordelingsnøgle for at give bestanden ro til at genopbygge en mere robust biomasse.
Imens understreger branchen, at EU-makrel fortsat er et ansvarligt forbrugsvalg. Det gør ondt, lyder det, når nogle NGO’er og detailkæder i enkelte EU-lande opfordrer til at boykotte al makrel – også den, der er fanget inden for de videnskabelige grænser.
»Det rammer netop de fiskere, der har mindst skyld i bestandsnedgangen,« siger Tim Heddema, talsmand for EU’s pelagiske fiskeriindustri. »Løsningen er ikke en butikshylde uden makrel – løsningen er en aftale mellem kyststaterne. Indtil da er EU-makrel stadig et ansvarligt valg for forbrugerne.«
