Kim Edberg Andersen overtager posten som fiskeriordfører for Danmarksdemokraterne. Det skete torsdag den 23. april. Han varsler en kritisk kurs mod den eksisterende fiskeriaftale og en utrættelig kamp mod det, han kalder et direkte angreb på erhvervet.
Det skriver Fiskeritidende.dk om i deres artikel »Kim Edberg udpeget som fiskeriordfører: Jeg er faktisk træt af det«
Kim Edberg Andersen (DD) tiltræder nu posten som fiskeriordfører. Selvom interessen for fiskeriet er stor, er baggrunden for udnævnelsen vemodig, da hans partifælle og nære samarbejdspartner Kristian Bøgsted ikke opnåede genvalg ved det netop overståede valg.
»Jeg er faktisk træt af det,« lyder det indledningsvist fra Kim Edberg Andersen, da han bliver spurgt ind til sin nye rolle.
»Jeg har sat meget stor pris på Kristian som kollega, og vi har haft et rigtig godt samarbejde. Jeg kommer også til at læne mig meget op ad ham i starten, og derfor tror jeg heller ikke, at fiskeriet vil opleve nogen stor ændring i vores politik på området.«
Modstander af CO2-afgifter og trawllukninger
Danmarksdemokraterne stod som bekendt uden for den brede fiskeriaftale, fra den 2. juli 2025 og det er en linje, Kim Edberg Andersen agter at føre videre med stor styrke. Han frygter, at aftalens konsekvenser bliver fatale for mange danske fiskere.
»Jeg kommer til at kæmpe som en vild for at afbøde nogle af de problemstillinger, den skaber for fiskeriet. Jeg ser store problemer i det, SVM-Regeringen sammen med SF, Enhedslisten, det Radikale Venstre og Alternativet samt Liberal Allince og Det Konservative Folkeparti har aftalt,« siger han og peger specifikt på de nye lukkeområder i de indre danske farvande.
Han finder det stærkt problematisk, at områderne ifølge ham bliver udpeget dér, hvor der rent faktisk er fiskemuligheder.
»Det virker ærlig talt, som om områderne bliver udpeget efter, hvor fiskerne fisker. Det samme gælder, når der skal findes plads til havvind og beskyttet natur. Jeg synes efterhånden, det er tydeligt, at det i højere grad handler om at gøre det sværere at være fisker end om at beskytte havmiljøet.«
Også planerne om en CO2-afgift fra 2029 møder modstand: »Den skal ikke indføres. Jeg er blå, og jeg mener ikke, man skal indføre afgifter bare for at gøre det. Hvis det sker uden reelle alternativer, er det uordentligt. For mig ligner det et angreb på et erhverv, der i forvejen er under pres fra flere sider.«
Kritik af trawlfiskeriets miljøpåvirkning
Kim Edberg Andersen er ikke bange for at tage livtag med de organisationer, som Danmarks Naturfredningsforening (DN), Greenpeace, WWF Verdensnaturfonden, og Tænketanken HAV, der har gjort trawlfiskeri til den store miljøsynder. Inden for fiskeriet er argumentationen nemlig klar: Moderne trawlfiskeri er ikke den katastrofe, det gøres til. (læs DFPOs fakta og myter om brundtrawl)
»Vi hører hele tiden om, hvordan trawl ødelægger havbunden, men man glemmer fuldstændig, at mange af de her områder er dynamiske habitater, hvor havbunden naturligt flytter sig grundet strøm og bølger. Fiskerne bruger i dag selektive redskaber og lettere grej, der minimerer kontakten med bunden,« forklarer Kim Edberg Andersen.
Et forsvar for fiskerens omdømme
Kim Edberg Andersen er stærkt kritisk over for den tone, debatten om fiskeri og fødevarer har taget i Danmark. Han mener, at der er tegnet et urimeligt fjendebillede af erhvervet.
»Jeg har hørt fiskere blive kaldt ting, som ikke hører nogen steder hjemme. Det er det samme som med landbruget. Det er blevet moderne i politik at tegne fjendebilleder op – et ’os mod dem’. Det synes jeg er skammeligt, og jeg køber ikke præmissen om, at det er fiskeriet, der splitter havmiljøet ad. Der er ikke nogen, der har større interesse i at passe på havet end fiskerne,« afslutter han.
Læs mere her:
- Folketingets profil: Kim Edberg Andersen
- Spørgsmål til ministeren om CO2-afgiftens konsekvenser for lokale arbejdspladser
Når politiske benspænd vælter det store læs
af redaktionen FiskerForum.dk
Det er på høje tid, at vi på Christiansborg får en realitetscheck af de økonomiske spilleregler, som dansk fiskeri er underlagt. Fra den »venstreorienterede« side af Folketinget lyder parolen ofte, at fiskeriet »skal betale på lige fod med andre erhverv« gennem en CO2-afgift. Men denne argumentation hviler på en grundlæggende og farlig misforståelse af erhvervets natur.
Auktionen tager ikke hensyn til afgifter
I modsætning til en industrivirksomhed kan en fisker ikke bare sende regningen videre til kunden. Fisken bliver solgt på auktioner, hvor det er udbud og efterspørgsel, der dikterer prisen. Fiskeren er »pristager« – han kan ikke lægge CO2-afgiften oven i hammerslaget. Når der ingen økonomisk tilgængelige alternativer findes til de nuværende motorer, er afgiften ikke et »grønt incitament«, men en ren strafskat, der æder den sidste rest af bundlinjen.
Fejltagelsen om eksport og omsætning
Vi hører ofte fra de røde og grønne partier, at en neddrosling af det danske fiskeri ikke betyder det store, fordi hovedparten alligevel eksporteres. Det er en fejlagtig vurdering. Fiskeriet er motoren i en stor værdikæde. Når dieselpriserne – eller en ny afgift – holder kutterne i havn, ser vi ringene i vandet sprede sig med ødelæggende kraft:
- Tomme auktioner: Uden landinger dør auktionerne, og dermed forsvinder infrastrukturen for hele erhvervet. Bedst med et citat fra Læsøs borgmester Tobias Birch Johansen(V) »Det her handler ikke bare om fiskeri. Det handler om Læsøs overlevelse som et selvstændigt samfund. Hvis man fjerner jomfruhummer-fiskeriet (red. trawl), så fjerner man fundamentet under vores erhvervsliv, vores færge og vores bosætning. Det er som at trække stikket til hele øen.«
- Industri og fyringer: Fiskeindustrien mister sin råvarebase, hvilket fører til lukninger og fyringer af medarbejdere i kystområderne.
- Underleverandører i knæ: Når kutterne bliver i havn, udskydes nødvendige reparationer. Det rammer den enorme underskov af smede, vodbindere og teknikere, som lever af flåden.
- Havnebyernes død: Havnen er hjertet i mange danske lokalsamfund. Forsvinder aktiviteten her, forsvinder livsgrundlaget for de områder, der i forvejen kæmper for at bevare deres status som produktive vækstcentre.
Videnskabelig ensidighed truer erhvervet
I debatten om trawlforbud ser vi en bekymrende tendens: Politisk bekvemmelighed vinder over praktisk erfaring og nuanceret forskning. De rød-grønne organisationer ynder at fremstille trawlfiskeri som en total destruktion af havbunden, men de overser bekvemt flere centrale fakta:
- Naturlig dynamik: Store dele af de danske farvande har en sandet og dynamisk bund, der jævnligt omrokeres af kraftig strøm og storme. Her er påvirkningen fra et trawl minimal sammenlignet med naturens egne kræfter.
- Selektivitet og teknologi: Danske fiskere har investeret massivt i lette skovle og redskaber, der “svæver” lige over eller rører bunden minimalt for at spare brændstof og skåne miljøet.
- Fejlplacering af skyld: Ved at indføre totalforbud mod trawl i Bælthavet og Kattegat køber politikerne sig en billig grøn pointe, uden at de løser det egentlige problem: Iltsvind forårsaget af udledninger. Man straffer det erhverv, der lever af det rene vand, i stedet for at tage fat om nældens rod.
Når man forbyder trawl i disse områder, fjerner man ikke bare et fiskeri; man fjerner muligheden for at høste bæredygtige, lokale fødevarer med et lavt klimaaftryk. Det er symbolpolitik, når det er værst, og det rammer de fiskere, der i generationer har passet på deres fangstområder.
Forsyningssikkerhed er sikkerhedspolitik
I en tid med krig i Europa og global usikkerhed er det intet mindre end hasardspil at svække vores egen fødevareforsyning. Ved ministerrådsmødet for landbrug og fiskeri i januar i år slog EU-minstrene fast, at fødevaresikkerhed er en central del af EUs samlede sikkerhed og suverænitet. »Fødevaresikkerhed er en nøglekomponent i EU’s overordnede sikkerhed og suverænitet… vi må forsvare blokkens interesser inden for landbrug og fødevareproduktion midt i voksende global usikkerhed.«
Læs »EU vows to defend farming, food security amid global uncertainty« (engelsk)
Fiskeriet er også en kritisk brik i Danmarks forsynings-sikkerhed. De mange små politiske benspænd fra venstrefløjen risikerer til sidst at vælte det store læs. Og vi må ikke glemme: Er fiskeriet først væltet, og infrastrukturen på havnene forsvundet, så kommer det ikke tilbage i morgen.
Vi har brug for politikere, der vil udvikle gennem bæredygtig teknologi – ikke afvikle gennem økonomisk uforstand.
FiskerForum.dk
