En ny revurdering af makrelbestanden i det nordøstlige Atlanterhav, som går mere end ti år tilbage, viser, at makrelen ikke har været væsentligt overfisket – sådan som det ellers er blevet hævdet – efter at tidligere bestandsvurderinger nu er blevet markant opjusteret.
ICES oplyser, at organisationens benchmark i 2025 har »resulteret i en opjustering af den estimerede bestandsstørrelse og en nedjustering af fiskeridødeligheden, hovedsageligt som følge af nye antagelser om naturlig dødelighed, samt en tilsvarende revision af referencepunkterne for biomasse (opad) og fiskeridødelighed (nedad).«

Sammenlignet med tallene fra bestandsvurderingen i 2023 tyder dette på, at størrelsen af makrelbestanden systematisk er blevet undervurderet med mange millioner ton.
»Kort sagt betyder det, at bestanden har været langt større, end man tidligere har troet,« påpeger det islandske parlamentsmedlem og biolog Sigurjón Thórðarson.
Det kommer ikke som nogen overraskelse for dem, der har fulgt ICES’ rådgivning gennem de seneste år. Bestandsvurderingen hviler på et svagt grundlag, herunder optællinger med flere års mellemrum. Denne vurdering er i årtier blevet kraftigt kritiseret af anerkendte forskere som Jens Christian Holst i Norge.
Han fremhæver, at makrelbestanden ikke har været overudnyttet, som det ellers er blevet hævdet, men tværtimod på sit højdepunkt har været underudnyttet med op til 1,4 millioner ton. Samtidig peger han på, at bestanden faldt hurtigt fra 2014 og frem – på trods af denne underudnyttelse – hvilket indikerer, at fiskeriets betydning for makrelbestandens udvikling er blevet kraftigt overvurderet.
»Nu hvor der er ved at blive indgået en makrelaftale, bør den indeholde et forbehold om, at rådgivningen danner grundlag for de tildelte fangstniveauer. Denne rådgivning er tydeligvis baseret på skøn, og dens grundlag bliver løbende genvurderet,« siger Sigurjón Thórðarson.
Det er afgørende, at regeringen er opmærksom på denne løbende, bagudrettede ‘genundersøgelse’. Der bør lægges større vægt på fiskenes tilstand, herunder vægt, i udformningen af rådgivningen, i stedet for næsten udelukkende at basere sig på beregninger af antallet af individuelle fisk. Sådanne vurderinger er meget usikre og i høj grad baseret på skøn.
En sammenligning af benchmark-vurderingerne fra 2023 og 2025 over en 20-årig periode viser meget store forskelle mellem de to sæt estimater, hvilket sår tvivl om påstande om overudnyttelse af makrelbestanden.
ICES benchmark-arbejdsgruppe
ICESs benchmark-arbejdsgruppes seneste WKBMACHSSH (Benchmark Workshop on Mackerel and Norwegian Spring-Spawning Herring) 2025
havde betydning for makrel.
- Benchmarken medførte ændringer i datagrundlaget og modellens antagelser, herunder fx en ny måde at behandle naturlig dødelighed og survey-data.
- Disse ændringer har øget det estimerede bestandsstørrelse (biomasse) i tidligere år sammenlignet med tidligere versioner af modellen – og samtidig sænket estimater af fiskeri-dødelighed.
Det er denne revision, som blandt andet er baggrunden for udsagn om, at bestanden historisk var større, end man tidligere troede. Denne form for retrospektiv revision (bagudrettet ændring i estimater) kommer fordi benchmarken re-evaluerer data og metoder – hvilket netop er formålet med ethvert benchmark i ICES-regi.
De konkrete ændringer ved benchmark
Ifølge ICES’ egen rådgivningsrapport om makrel:
- Der blev brugt ny alders-variabel naturlig dødelighed i vurderingsmodellen.
- Der blev introduceret nye indeks for yngre fisk og forbedrede data om vægt ved alder.
- Dette medførte en opjustering af estimaterne for bestandens størrelse i tidligere år og et forbedret retrospektivt mønster.



















