Af redaktionen FiskerForum.dk
Muslinger fra Blå Biomasses økologiske opdrætsanlæg ved Jegindø skal ikke kun ende på middagsbordet. Flere hundrede ton netdyrkede blåmuslinger bliver også afprøvet som byggesten i nye biogene rev. Projekterne skal vise, om opdrætsmuslinger kan bidrage til mere liv, klarere vand og genopretning af pressede fjordområder.
Blåmuslinger dyrket på net i Limfjorden er på vej ind i en ny rolle. Ud over produktionen af muslinger til konsum bliver mindre muslinger og muslingeyngel anvendt i projekter, hvor målet er at genoprette tidligere tiders muslingebanker og skabe nye levesteder på havbunden.
Det blev fremhævet under et besøg på Blå Biomasses økologiske anlæg ved Jegindø. Her viste Lisbeth Jess Plesner fra virksomheden repræsentanter fra Limfjordsrådet, Havsamarbejdet i Østjylland og Horsens Kommune rundt på anlægget, hvor blåmuslingerne vokser på såkaldte Smart Farm-systemer.
Systemerne består af lange flyderør med net, der hænger cirka tre meter ned i vandsøjlen. Muslingelarverne sætter sig naturligt på nettene og lever af de mikroalger, der allerede findes i fjorden. Muslingerne tilføres derfor hverken foder eller medicin.
160 ton muslinger til Gjøl Bredning
Som led i et samarbejde med Limfjordsrådet er det planen at udlægge to partier på hver 80 ton muslinger i Gjøl Bredning. De i alt 160 ton skal bruges til genopretning af biogene rev – rev, der opbygges af levende organismer og deres skaller.
Muslingerne kan skabe en mere varieret havbund med føde, skjul og levesteder for fisk, krebsdyr og andre bundlevende organismer. Samtidig kan skallerne give et fastere underlag, hvor nye muslinger og andre organismer kan etablere sig.
Muslingerevene skal ses i sammenhæng med den øvrige naturgenopretning i Gjøl Bredning, hvor projektet Liv i Limfjorden også arbejder med etablering af omfattende stenrev.
Forsøg med 100 ton ved Løgstør
Blå Biomasse leverede allerede i 2025 omkring 100 ton netdyrkede blåmuslinger til et større forsøg i Løgstør Bredning. Muslingerne blev fordelt på tre forsøgsområder som en del af det EU-støttede projekt COASTal LIFE.
DTU Aqua følger udviklingen over en periode på to år. Forskerne skal blandt andet undersøge, hvor godt de netdyrkede muslinger overlever på bunden, og om de kan udvikle sig til stabile, selvopretholdende muslingerev.
Ifølge Hedeselskabet er det første gang, netdyrkede blåmuslinger anvendes til naturgenopretning i denne målestok.
Der er med andre ord tale om et forsøg, hvor resultaterne endnu ikke foreligger. Først den løbende overvågning kan vise, hvor stor en del af muslingerne der overlever, og om udlægningen fører til varige biogene rev.
Klarere vand – men placeringen er afgørende
Blåmuslinger filtrerer vandet for mikroalger, som indeholder blandt andet kvælstof og fosfor. Når muslingerne høstes og bringes på land, fjernes en del af næringsstofferne samtidig fra det marine miljø.
Blå Biomasse oplyser, at virksomheden råder over cirka 100 hektar muslingeopdræt fordelt på seks områder i Limfjorden. En mulig årlig produktion på 7.000 ton muslinger vurderes ifølge virksomhedens beregninger at kunne fjerne omkring 100 ton kvælstof og otte ton fosfor om året.
Effekten er dog ikke alene positiv og afhænger i høj grad af anlæggenes placering og vandudskiftningen. Muslingerne optager ikke alt det materiale, de filtrerer fra vandet. En del udskilles igen og synker til bunden som organisk materiale.
En omfattende WSP-undersøgelse af muslingeopdrættets miljøeffekter omfattede blandt andet anlæggene ved Jegindø og Venøsund.
Rapporten konkluderer, at anlæg med en muslingebiomasse på mellem 1.000 og 1.600 ton kan placeres i områder som Jegindø og Venøsund, hvor vandgennemstrømningen er god, uden at forringe bundfaunasamfundet. Undersøgelsen fandt samtidig en positiv effekt på vandets klarhed og på bundfaunaens artsdiversitet.
I områder med dårligere vandudskiftning kan aflejringen af organisk materiale og det efterfølgende iltforbrug på bunden være en større udfordring. WSP understreger desuden, at det fortsat er usikkert, om muslingeopdræt samlet set øger eller reducerer den naturlige fjernelse af kvælstof gennem denitrifikation.
Muslinger til både mennesker og havnatur
Blå Biomasses primære produktion ved Jegindø er fortsat muslinger til konsum på det danske og mellemeuropæiske marked. De seks anlæg ved Jegindø og Venøsund blev i januar 2026 certificeret under den statskontrollerede økologiske ordning.
Muslingerne dyrkes i vandsøjlen og høstes fra nettene. Dermed undgår man at skrabe havbunden i forbindelse med selve høsten. Mindre muslinger kan sælges som yngel til andre opdrætsanlæg eller anvendes i naturgenopretningsprojekter.
Netop kombinationen af fødevareproduktion, fjernelse af næringsstoffer og levering af muslinger til nye rev gør anlæggene interessante. Men hvor stor naturgevinsten bliver, afhænger både af placering, vandstrømme, bundforhold og muslingernes evne til at overleve efter udlægningen.
Forsøgene i Løgstør og Gjøl Bredning kan derfor blive afgørende for, om netdyrkede muslinger fremover får en større rolle i genopretningen af Limfjordens havnatur.
Kilder: Blå Biomasse og Hedeselskabet, Hedeselskabets omtale af forsøget i Løgstør Bredning, COASTal LIFE, WSP: Biologisk monitering – NIFIMU 2024 og Hedeselskabets omtale af økologisk certificering.
