Af redaktionen FiskerForum.dk
Nogle kalder det århundredets største tyveri og det er svært at være uenig, når man ser, hvordan dansk fiskeri systematisk fratages adgang til havet under dække af »grøn omstilling«. Mens politikere og miljøorganisationer har peget fingre ad fiskerne og deres trawlfiskeri i årevis, er der ingen, der kigger den anden vej – mod det virkelige problem.
For nylig har Tænketanken HAV leveret ny og alarmerende viden, der burde vende op og ned på hele fortællingen. Her dokumenteres det, at kemisk forurening – (red. ikke trawlfiskeriet) – muligvis er den største trussel mod vores kystnære havmiljø. Ifølge rapporten er hele 98 procent af de danske havområder i »ikke-god« kemisk tilstand. Det er en bombe under hele den grønne fortælling og et skarpt vink med en vognstang til både embedsværk og politikere:
Man har jagtet de forkerte syndebukke.
Spildevandsudledninger, industri og gamle kemikalier i havmiljøet har i årevis forurenet danske farvande, ofte uden myndighedsindgreb, på trods af gentagne overskridelser af grænseværdier. DR’s dækning har endda vist, at mange af de farligste stoffer slet ikke er underlagt bindende miljøkvalitetskrav. Alligevel er det de små trawlere i Kattegat og Bælthavet, der får skylden og fratages deres levebrød.
Man må spørge sig selv: Er det virkelig fiskeriet, der ødelægger havet eller er det bare mere politisk belejligt at sige det?
Mens storbyens helte klapper i hænderne over endnu en såkaldt »grøn sejr«, udrulles det største tyveri i nyere dansk historie – i al stilhed og med et politisk stempel. For under dække af flotte ord om biodiversitet, naturgenopretning og EU-harmonisering, mister dansk fiskeri reelt retten til at fiske effektivt og lønsomt med trawl i store dele af Bælthavet og Kattegat. Det kaldes en aftale, men det ligner mere en ekspropriation, latterlig lille og nærmest helt uden erstatning.
Man kan kun undre sig
Der bliver stadig ikke svaret på, hvordan en lille trawlskovl på ikke mere end 85 cm kan »ødelægge hele havbunden«, i Bælthavet, når der reelt kun fiskes på sand- og mudderbund – og ikke på de stenrev og naturtyper, der i forvejen er beskyttet. Man forbyder også fiskeri i områder, hvor der slet ikke trawles. Forklaringen? Den findes simpelthen ikke. Men hvorfor lade fakta stå i vejen for et godt mediebillede med en hollandsk bomtrawler fra Nordsøen?
Det er en løgn, der er blevet gentaget så mange gange, at selv lovgiverne nu tror på den.
I Kattegat er der nærmest kun 20 aktive trawlere tilbage. I stedet for at støtte det sidste af vores bæredygtige fødevareproduktion til havs, vælger man nu at save den sidste gren over og kalder det »grøn omstilling«. Men det er ikke omstilling. Det er mere en afvikling forklædt som fremskridt.
I stedet bør man kalde det ved dets rette navn, et politisk motiveret overgreb, båret af misinformation og symbolpolitik.
Fiskerikommissionen – iøvrigt nedsat af SVM-Regeringen selv – advarede direkte imod det her. Den anbefalede at lade fiskeriet fortsætte i de vigtigste kerneområder og i stedet placere lukkeområder, hvor de gør mindst skade for erhvervet og størst gavn for miljøet. Man valgte det stik modsatte. Hvorfor? Fordi NGO’er og enkelte partier ville have et symbol på deres sejr.
En sejr for hvem? Naturen? Næppe.
Forskere har selv sagt, at de indre danske farvande lider mere under næringsstoffer og klimaforandringer end af det selektive trawlfiskeri. Men det er svært at samle likes og donationer på at bekæmpe overløb fra kloakkerne – så er det langt nemmere at skælde ud på en enkelt fisker, der i antal ikke syner alverden alligevel.
Forligspartierne med SF og de Radikale samt Enhedslisten og Alternativet, inklusive Konservative og Liberal Alliance – bøjer sig for presset fra Danmarks Naturfredningsforening DN og Verdensnaturfonden WWF, og udpeger endnu flere områder til lukning, selvom effekten er minimal og konsekvenserne katastrofale.
Læsø, Grenaa, Bagenkop og Gilleleje betaler prisen, for at midterregeringen og de rød / grønne venner kan høste klima-karma i København.
Fiskerne får tilbudt 70 millioner til ophugning. Tak for ingenting. Det svarer til at tilbyde en landmand en rød pølse, mens man »brænder hans gård ned«. Oven i det lover man grøn omstilling, men med hvilke redskaber, og til hvilket fiskeri? Man ved det ikke. Men nu der skal udvises handlekraft, koste næsten hvad det vil.
Tilbage står vi med et erhverv, der i forvejen er presset i knæ – nu med yderligere knubs, flere lukkede områder, mindre adgang til ressourcer og endnu en gang sorteper i EU-spillet.
Det er århundredets tyveri. Et stille og effektivt opgør med dansk fiskeri, udført af politikere, der har glemt virkeligheden uden for Ring 2, i København. Og af en naturorganisation, der ikke stopper, før vi alle skal spise tofu og tangpølser på recept. Velbekomme!
