af redaktionen FiskerForum.dk
Det er en skelsættende epoke i dansk historie, der i disse dage rinder ud. I en aktuel og opsigtsvækkende leder i Jyllands-Posten beskriver lederskribent Bo Heimann denne historiske transformation under overskriften »Farvel til landbruget, som vi har kendt det«. Med afsæt i Niels Krause-Kjærs roman »Ude for uden« trækkes linjerne op for et erhverv, en kultur og en livsform, der langsomt har mistet sin centrale plads i nationens selvforståelse. Det samme er sket for fiskeriet..
Som Heimann så rammende formulerer det: »Fra at være helte bliver bønderne gradvist skurke. Fra at være rygraden i landet bliver de et problem, der skal håndteres«. Virkeligheden har skrevet en voldsom epilog; for første gang i 130 år står Danmark uden et selvstændigt landbrugsministerium, alt imens den tidligere præsident for Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding, har sat sig i stolen som miljøminister.
Dette er ikke længere kun fiktion eller sol og måne – det er benhård realpolitik, der markerer afslutningen på en tid, hvor erhvervet havde sin egen minister, sit eget parti og en privilegeret position i statens maskinrum.
Når båndene klippes og råvarer bliver til emballage
Men denne fortælling handler ikke kun om landbruget. Det traditionsrige danske fiskerierhverv befinder sig i nøjagtig samme eksistensielle malstrøm og er på nøjagtig samme vej væk i folks bevidsthed.
For få generationer siden havde stort set alle danskere en direkte eller indirekte tilknytning til landbruget eller fiskeriet gennem familie, venner eller lokalsamfund. Vi vidste, hvad det krævede at hente sildene op fra det barske Vesterhav, og hvornår høsten var i hus. I dag er billedet vendt på hovedet. I takt med at antallet af aktive fiskere og landmænd mindskes, og enhederne bliver færre, men markant større, er det personlige tilhørsforhold og den folkelige forståelse skrumpet ind til et absolut minimum.
For den moderne forbruger kommer mælken fra en karton, og fisken er noget, man upersonligt plukker op fra en køledisk i en steril foliebakke i supermarkedet. Denne udtalte mangel på viden om den primære fødevareproduktion har skabt en polariserende barriere. Forbrugerne har mistet følingen med råvarernes oprindelse, og det har givet grobund for en voksende folkelig og politisk modstand, hvor erhvervene ikke længere ses som livsnødvendige fødevareproducenter, men som miljømæssige problemer, der skal tæmmes.
Enestående sundhed på middagsbordet
Midt i denne kritiske strøm af modvind og strukturelle omkalfatringer overses det let, at de danske fiskere – i dag nøjagtig som før i tiden – leverer råvarer i absolut verdensklasse til både det danske og udenlandske marked.
Når vi taler om at navigere i den nye virkelighed, er det altafgørende, at vi kæmper for, at de ubestridelige kvaliteter ved dansk fiskeri følger med over. Fiskeriet leverer ikke blot proteiner; havets spisekammer er en enestående og uundværlig kilde til den menneskelige krops sundhed og velbefindende.
Vildtfangede fisk og skaldyr er naturens egne superfoods, sprængfyldt med:
- Omega-3 fedtsyrer: Essentielle fedtsyrer, som kroppen ikke selv kan danne, og som er altafgørende for hjerte-kar-systemet, hjernens funktion og modvirkning af inflammation.
- D-vitamin: Et vitamin, som den brede befolkning i Norden ofte mangler, og som styrker immunforsvaret og knoglestrukturen.
- Selen og Zink: Livsvigtige mineraler og antioxidanter, der understøtter stofskiftet, celledelingen og kroppens naturlige forsvar.
At sikre adgangen til disse friske, lokale kvalitetsprodukter handler i den grad også om national fødevaresikkerhed og forsyningssikkerhed i en geopolitisk skærpet tid.
Udvikling frem for afvikling: En ny fortælling
Fiskerierhvervet må, nøjagtig som landbruget, se virkeligheden i øjnene. Naturhensyn, havmiljø og bæredygtighed er blevet hård valuta i den offentlige mening. Men som Bo Heimann påpeger i sin leder, giver det absolut ingen mening blot at flytte produktionen, arbejdspladserne og eksporten til lande med lavere standarder – det taber både økonomien, miljøet og dyrevelfærdet på.
Danmark har stadig nogle af verdens dygtigste og mest innovative fiskere og landmænd.
Udfordringen for fiskeriet i den nye virkelighed bliver at træde i karakter. Erhvervet skal ikke indtage rollen som en stædig statist, der ser passivt til, mens kvoter og farvande lukkes ned. Fiskeriet skal være den aktive hovedperson, der i tæt dialog med den nye minister og omverdenen formår at genopbygge respekten og formidle forståelsen for, hvorfor de blå proteiner fortsat er fundamentet under Danmarks sundhed og uafhængighed.
