De kaldes »havets blomsterenge« og hører til blandt de mest produktive økosystemer i verden. Men over hele Europa – og i særdeleshed i Skagerrak – er de vitale ålegræsenge i dramatisk tilbagegang. Nu slår mere end 50 europæiske topforskere alarm og præsenterer en fælles akutplan med otte konkrete tiltag, der skal vende den dystre udvikling.
Det skriver det norske Havforskningsinstitut om i artiklen »Havets blomsterenger forsvinn«
Ålegræs (Zostera marina) er den mest velkendte af de søgræsarter, der hører hjemme i de europæiske farvande, og tætte bevoksninger kaldes populært for ålegræsenge. Disse undervandsenge danner selve grundlaget for det kystnære fiskeri, beskytter kystlinjerne mod erosion og oversvømmelse, filtrerer havvandet, fungerer som uundværlige skjulesteder og jagtmarker for en lang række arter og lagrer enorme mængder CO₂.
Men habitaterne svinder kraftigt ind. Det europæiske kontinent mister i disse år massive mængder af sine ålegræsenge som følge af dårlig vandkvalitet, kystudbygning, sygdomme, invasive arter samt en generel uholdbar brug af havområderne.
Katastrofal udvikling i vores nærområder
Situationen er særlig kritisk i Skagerrak. Langs den svenske Skagerrak-kyst er mere end 60 procent af ålegræsengene forsvundet over de seneste 40 år.
»Også langs den norske kyst møder ålegræsengene flere trusler og stressfaktorer,« forklarer havforsker Karine Gagnon. Hun er en del af det internationale forskerkollektiv, der nu rækker hånden ud med nye anbefalinger, og hun leder sideløbende forskningsprojektet NORSE, som kortlægger de langsigtede tendenser for ålegræsset i den norske del af Skagerrak.
Her viser undersøgelserne blandt andet, at ålegræsset i Oslofjorden er særligt hårdt ramt og decimeret på grund af historisk høje niveauer af næringsstoffer, overfiskeri og intensiv kystudvikling. Samtidig udfordres engene af trådalger – i Norge kaldet “lurv” – som kan kvæle ålegræsset.
Forskernes redningsplan: De 8 bud for overlevelse
For at stoppe tabet og genopbygge de ødelagte undervandsenge har den europæiske alliance for ålegræsrestaurering (ESRA) opstillet otte videnskabelige anbefalinger:
-
- Beskyt det eksisterende først: Gamle, sunde ålegræsenge giver en langt højere økologisk gevinst, end hvis man forsøger at etablere helt nye.
- Fjern stressfaktorerne først: Genudplantning og restaurering mislykkes fuldstændigt, medmindre man først har løst de grundlæggende årsager til, at det oprindelige ålegræs forsvandt (f.eks. forurening).
- Kortlæg potentialet: Man skal identificere historiske, nuværende og fremtidige egnede habitater for at have en klar rettesnor i arbejdet.
- Langsigtet overvågning: Løbende og langvarig kontrol er helt afgørende for en tilpasningsdygtig forvaltning.
- Forskningsbaseret tilgang: Udvikling af metoder skal ske på et videnskabeligt grundlag med åben, etisk videndeling på tværs af grænser.
- Kompetenceløft: Der er brug for mere viden til alle – både dem, der vedtager den politiske linje, dem, der forvalter områderne, og dem, der benytter havet.
- Sammentænkning af indsatsen: Politik, forvaltning, finansiering og den reelle restaureringsvidenskab skal tale direkte sammen.
- Optimering af forsyningskæder: Der skal udvikles modstandsdygtige forsyningskæder til brug for udplantning og restaurering af havgræsset.
Det er ikke for sent
Selvom situationen under havoverfladen er alvorlig, understreger forskerne, at slaget om havets blomsterenge langtfra er tabt.
»Det er ikke for sent,« slår Karine Gagnon fast. Havforskeren har tidligere udført vellykkede forsøg med at transplantere nyt ålegræs til havbunden i Sverige med lovende resultater. »De ålegræsenge, som har overlevet, har en evne til at rejse sig igen, og potentialet for at genskabe og udvide disse livsvigtige levesteder er absolut til stede,« afslutter hun.
