Af redaktionen FiskerForum.dk
Holland afsætter 1,3 millioner euro – cirka 9,7 mio. Dkr – til forskning i fiskeri og pulsfiskeri. Regeringen vil blandt andet afprøve den elektriske fangstmetode på to fartøjer og have den tilbage på EU’s dagsorden. Før det kan føre til en genindførelse, må Holland dokumentere konsekvenserne for fisk og havmiljø og lytte til fiskere fra andre lande.
Holland forsøger igen. Fem år efter at de sidste hollandske fartøjer måtte standse pulsfiskeriet, er teknologien på vej tilbage som forskningsprojekt. På den hollandske finanslov for 2027 er der afsat 1,3 mio. euro til forskning i fiskeri og pulsfiskeri (9,6 mio. Dkr). Ifølge det hollandske fiskerimedie Visserijnieuws skal arbejdet blandt andet undersøge påvirkningen af havbunden, fangstredskabets selektivitet, overvågning og de økologiske konsekvenser.
Hollands statssekretær for fiskeri, Silvio Erkens, ønsker desuden et forsøg med to fartøjer: ét på Nordsøen og ét på Vadehavet. Den hollandske fiskeriorganisation Vissersbond beskriver selv forsøget som en mulighed for at få pulsfiskeri tilbage på den europæiske dagsorden. Organisationen understreger dog, at en egentlig genindførelse kræver europæisk opbakning, og at der endnu ikke er klarhed over, hvornår eller på hvilke vilkår forsøget kan gennemføres.
Et forbud, som Holland allerede har kæmpet imod
Pulsfiskeri bruger elektriske impulser til at få især fladfisk til at reagere og ende i nettet. Metoden blev udviklet som alternativ til traditionelt bomtrawl med kæder, og hollandske fiskere fremhæver især lavere brændstofforbrug og mindre fysisk påvirkning af havbunden. Det er relevante fordele i en tid med høje energiomkostninger. De giver dog ikke i sig selv svar på alle spørgsmål om redskabets påvirkning af livet under vand.
EU vedtog forbuddet i 2019. En overgangsordning lod en begrænset del af flåden fortsætte frem til 1. juli 2021. Holland protesterede og indbragte forbuddet for EU-Domstolen, men fik ikke forbuddet ophævet. EU forbød metoden; domstolen afviste Hollands forsøg på at få forbuddet annulleret. Holland havde givet 22 fartøjer tilladelse efter reglen. Da EU-Kommissionen i 2020 krævede, at grænsen blev beregnet efter flådens daværende størrelse, måtte højst 15 fartøjer fiske med puls på samme tid. Den resterende fisketid blev fordelt mellem de 22.
Hvad sker der med de fisk, man ikke lander?
Kritikken af pulsfiskeri handler blandt andet om, hvad de elektriske impulser gør ved fisk, som møder redskabet uden at ende i fangsten. Her er det nødvendigt at skelne mellem mistanke og dokumentation. ICES har beskrevet skader hos blandt andet torsk og hvilling, men oplyser samtidig, at der ikke er fundet belæg for øget dødelighed hos yngre livsstadier af fladfisk, som kommer i kontakt med pulstrawlet uden at blive fanget.
Netop derfor skal et nyt forskningsprogram stille åbne spørgsmål, også dér hvor svarene kan tale imod en genindførelse. Hvordan påvirkes forskellige arter og størrelser af fisk? Hvad sker der med fisk, som undslipper nettet? Og hvordan kan resultater fra to forsøgsfartøjer bruges til at vurdere konsekvenserne af et større kommercielt fiskeri?
Holland har en forståelig interesse i at undersøge en teknologi, som tidligere gav landets flåde økonomiske fordele. Men forsøget har også et erklæret politisk mål: at overbevise andre EU-lande om at tage pulsfiskeri op igen. Derfor må forskningen være uafhængig, gennemsigtig og underlagt de strenge europæiske krav til videnskabelige forsøg.
EU har allerede én gang sat en grænse for dette fiskeri. Et forsøg kan bruges til at skaffe viden; det må ikke blive en genvej til at genindføre pulsfiskeri i stor skala.
